“Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes hvisken #1
Forfatter: Malene Sølvsten (nordjyde ligesom mig juhuuu)
Serie: Ravnenes hvisken
Sprog: Dansk
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 707
Antal stjerner: 5/5

Ravnens hvisken handler om 17- årige Anne, som siden hun var lille, har boet hos plejefamilie efter plejefamilie i Nordjylland. Anne er synsk og kan se fortiden, og hun ser et syn om en rødhåret pige, som bliver dræbt og får tegnet et runetegn på ryggen. Efterfølgende begynder rødhårede piger at dø i den lille nordjyske by, og runetegnet er på dem alle. Samtidig prøver mennesker Anne aldrig har kendt at komme tæt på Anne – selvom folk bare plejer at ignorere hende. Men kan hun stole på dem? For at redde verden fra Ragnarok må hun finde morderen… inden han finder hende.

Jeg blev godt nok overrasket over den her bog. Altså sådan helt blæst omkuld overrasket. Jeg havde jo egentlig kun hørt gode ting om den, men wow hvor jeg synes at det her var en helt speciel oplevelse!

Selvom bogen med dens 700 (og syv) sider er lidt af et dyr, så er der altså intet at frygte. Man bliver nemlig fanget ret hurtigt da den er fyldt med mystik lige fra side et af, og siderne flyver bare afsted. Bogen er jo en fantasy roman, dog er nordisk mytologi det helt store tema. Og netop nordisk mytologi synes jeg er virkelig fedt:  både fordi at jeg vender tilbage til 2. – 3. klasse hvor jeg var meget interesseret i det, men også fordi jeg synes det var virkelig fedt at læse om en nutid hvor der indgår nordisk mytologi. Generelt elsker jeg også bøger der foregår i nutiden med et twist af noget overnaturligt, noget ukendt eller såkaldte “legender” som viser sig at være sande.

Bogen er sat i  en lille by i Nordjylland hvor der ellers normalt ikke sker så meget, men hvor der lige pludselig åbner sig en ny verden for Anne og co. Og ja – så må jeg ærligt indrømme at jeg også følte mig lidt hjemme (jeg er også nordjyde!) Jeg kunne sagtens forestille mig byen, den mindende mig faktisk lidt om den forstad jeg bor i,og jeg føler mig på en måde helt stolt over at det faktisk godt kunne have været det.

Anne med sit sorte tøj, sorte hår og sin skarpe tone irriterede mig dog lidt en gang i mellem. Hun vil nemlig ikke vide noget om sin fortid og svarer noget spydigt igen når folk vil fortælle hende noget, og som læser har man bare lyst til at vide mere!  – men jeg kan godt se nu at det selvfølgelig var for at bygge en stemning op. Og nu vi snakker karakterer, synes jeg lige at vi igen skal rose Malene. Hun har nemlig kreeret et stort persongalleri med karakterer, der allesammen har deres egen historie, og på en eller anden måde hænger sammen. Og selvom det godt kan virke som ret mange, kan du være helt tryg ved Sølvsten.

Så hvorfor skal du læse den her?  

Det skal du fordi at du får en utroligt velskrevet ungdomsroman, med et spændingsfyldt plot og karakterer der er helt unikke. Det er fantasy for alle pengene og jeg kan love dig for at du ikke kan slippe bogen – både når du er igang med at læse den, men så sandelig også efter.

Dette her er en de bedste bøger jeg har læst i år og en af de bedste danske bøger jeg nogensinde har læst. Jeg kan kun opfordre folk til at læse den!

Skrevet af Kristine

 

 

 

 

Advertisements

5 thoughts on ““Ravnenes hvisken” af Malene Sølvsten

  1. Karoline siger:

    Jeg blev også virkelig overrasket! De første 150 sider var jeg meget skeptisk, fordi det hele var meget dansk. Men så fangede bogen mig virkelig, og jeg læste den på 4 dage.<33

    Liked by 1 person

    • Lushesbooks siger:

      Ja, det skal man helt sikkert lige vænne sig til, nu hvor der ikke findes så forfærdelig meget dansk fantasy. Men fedt du også kunne lide den ❤ – Kristine

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s