“Himlen for mine fødder” af Jandy Nelson

Titel: Himlen for mine fødder
Original titel: The sky is everywhere
Forfatter: Jandy Nelson
Serie: Stand alone bog
Forlag: Gyldendal
Sprog: Dansk
Udgivelsesår: 2015 (Org. 2010)
Antal sider: 344
Antal stjerner: 3,5/5

Himlen for mine fødder handler om 17-årige Lennon Walker (også kaldt Lennie), der lige har mistet sin storesøster Bailey. Hverken hende eller hendes søster har nogensinde kendt deres mor, og bor derfor hos deres bedstemor sammen med deres onkel Big.

Efter Bailey’s død føles alting så lige meget for Lennie, for et liv uden Bailey, er bare ikke værd at leve. Også Baileys kæreste Toby har svært ved at give slip, og de to kommer tættere på hinanden efter hendes død – måske en smule for tæt…

Lennie har altid holdt meget af musik og spiller 2. klarinet i skolens orkester. Da Lennie kommer tilbage efter en lang tid med fravær er der startet en ny fyr: Joe Fontaine. Han er en sprudlende, livlig, sjov (og ret lækker) fyr, der kan få Lennie til at le: noget hun ikke har gjort i lang tid. Han minder hende om hvordan det er at leve, og hjælper hende op fra hendes mørke hul. Men hvad så med Toby og de følelser der sidder i klemme mellem dem?

Himlen for mine fødder er den første ungdomsroman skrevet af Jandy Nelson. Den er utrolig godt skrevet, og kommer omkring nogle gode emner, som f.eks. hvordan man kommer videre efter et dødsfald. Jeg kunne godt lide karaktererne, da de var meget realistiske og sammen med Jandy’s finurlige måde at skrive på, kommer man let gennem historien. I bogen skriver Lennie en masse digte på forskellige former for papier, som hun så efterlader rundt omkring i byen. Det giver et unikt udtryk og viser også godt, hvordan søstrenes forhold var. Mysteriet om deres forsvundne mor var også noget jeg rigtig godt kunne lide, da man selv kunne prøve at komme med gæt på, hvor hun mon var henne eller om hun faktisk var død.

Det, der gik galt i historien, synes jeg, er de øjeblikke hvor Lennie beskriver hvor svært det er for hende at vælge mellem Joe og Toby. Det er meningen, at man skal føle med hende, men personligt følte jeg, at alle situationerne var selvforskyldte og kunne derfor ikke gøre andet end bare råbe af hende (både mentalt, men faktisk også i virkeligheden).

Men udover det, havde jeg ikke rigtig nogle problemer med bogen. Den var god – måske ikke en bog jeg ville genlæse – men god. Den stod ikke rigtig ud for mig og selvom konceptet med historien er utrolig godt, synes jeg, at den bliver ødelagt af trekantsdramaet, og den måde man ikke føler med Lennie på. Taget det hele i betragtning, giver jeg den 3,5 stjerner.

Skrevet af Josefine

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s