“One” af Sarah Crossan

Titel: One
Orignaltitel: One
Forfatter: Sarah Crossan
Serie: Stand alone bog
Forlag: Politikens Forlag
Sprog: Dansk
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 379
Antal stjerner: 4/5

One handler om de siamesiske tvillinger Tippi og Grace, som altid er blevet privatundervist. Deres far kommer dog hjem en dag og fortæller dem at de skal begynde i en normal high school da han har mistet sit job – meget hårdt for pigerne der bl.a. er blevet kaldet “et monster”. Men det bliver et nyt liv, der både byder på mobning, såvel som nye venner og forelskelse og for første gang, begynder de at overveje hvordan det ville være uden deres søster ved deres side.

Denne bog vil uden tvivl blive en unik læseoplevelse for dig, uanset om du kan lide den eller ej (hvilket jeg dog stærkt tvivler på at du ikke kan). Bogen er nemlig skrevet i strofer, ligesom et digt! Det er ikke et digt, men det er derimod en roman som er skrevet utroligt smukt, og der er ikke et eneste ord der er sat forket på siden.

Vi er inde i Graces’ hoved hvilket er virkeligt fedt, fordi at du netop får alt den her “insiderviden” om hvordan det er at være siamesisk tvilling. Specielt gjorde det indtryk på mig, at forfatteren ligger meget vægt på det her med at de ikke har prøvet andet, og at de kunne finde mange andre ting, der ville være værre. For det har de jo ikke, og det bidrager meget til historien og hele dens pointe, at det står skrevet. De får jo også gennem bogen bevist at det er muligt på trods af at alle tror at det er et forfærdeligt liv. Grace begynder jo hurtigt at både tænke og handle som en helt almindelig teenage high school pige, med alkohol, forelskelse osv. Hun også meget kvik, men hun er især rigtig realistisk. De løber dog også ind i svære udfordringer på vejen i bogen. Grace begynder at overveje hvordan det ville være ikke at sidde sammen med Tippi, og da hun rammes af en hjertefejl, bliver spørgsmålet relevant. Ville det være godt eller skidt?

Som man kunne tænke sig til, sætter bogen mange tanker i gang – man begynder selv  at overveje hvordan et sådant liv ville være, hvad man ville gøre i visse situationer osv. – men knap når man at tænke en tanke før siden har vendt sig, og man er videre i historien. Siderne flyver nemlig bare afsted da der jo som bekendt ikke står særlig meget på siderne. Og er man først grebet af historien, jamen så er der ingen anden vej tilbage end at færdigøre den.

Det der bærer historien er jo netop det helt vildt smukke og tankevækkende sprog , samt stroferne. Og man kan jo nærmest ikke andet end at lette end tåre når man dykker ned i det, men nogle gange kan det også blive for meget af det gode. Jeg synes ligesom at jeg en gang i mellem manglede informationer, eller simpelthen bare ville have mere. Men jeg er kommet frem til den konklusion, at det nok bare er fordi at jeg er vant til de helt almindelige bøger.

Men uanset hvad er det her en historie jeg aldrig glemmer. Den er smuk, og forfærdelig på helt samme tid, og så er det også ret fedt når man lærer noget af de bøger man læser!

Skrevet af Kristine

 

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s