“Harry Potter and the Cursed Child” af J. K. Rowling

*Dette indlæg indeholder spoilers – nu er du advaret*

Titel: Harry Potter and the Cursed Child
Forfattere: J. K. Rowling, John Tiffany & Jack Thorne
Serie: Harry Potter
Forlag: Little, Brown
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 343
Antal stjerner: 5/5

Det som alle snakker om for tiden er den nye Harry Potter. Både den nye film (Fantastic beasts and where to find them), der kommer til november – en hånd i vejret hvis du er spændt!!! Men selvfølgelig også den ny bog: Harry Potter and the Cursed Child -som vi var så heldige begge at få fat i til midnatspremieren i Aalborg! Bogen er i sig selv er så smuk – nok den pæneste Harry Potter bog nogensinde! Den er også meget anderledes fra de andre bøger, ikke kun på grund af dens design, men på grund af det faktum, at det er skrevet som et teaterstykke. Jeg har aldrig selv læst et stykke, men jeg ved, at der er nogen bøger derude, som er skrevet på samme måde (f.eks. Hold Me Closer af David Levithan).

Det er ved at være en måneds tid siden, jeg læste bogen færdig, men alt står stadig så klart. I bogen, der foregår 19 år efter ‘The Battle of Hogwarts’, følger vi Harry’s yngste søn, Albus. Bogen starter direkte hvor 7’eren stoppede: altså på platform 9¾ hvor Albus og hans storebror, James, skal afsted til Hogwarts. Han er utrolig bange for at komme på Slytherin, men selvfølgelig beroliger vores kære Harry ham med det samme. I sidste ende, ender Albus med at komme på Slytherin, som bare er starten på problemer.

Da jeg først begyndte at læse den, var jeg en smule skeptisk, da det for mig virkede tomt. Som om man ikke ville få det hele med, fordi man ikke ville kunne læse detaljerne om deres udseende, deres bevægelser og selve stedet de var. Men jeg tog fejl!

Der var massere af detaljer gemt mellem replikkerne, og hver gang en ny scene startede, fik man en smule information om stemningen i rummet. Mens jeg læste, udspillede scenerne sig i mit hoved, på en meget anderledes måde, end de gør i en almindelig bog – det er svært at forklare, men det var som om, man selv måtte tillægge sig de manglende detaljer. Jeg synes det virkede utrolig godt, trods mit førstehåndsindtryk, og jeg fik læst bogen utrolig hurtigt.

Jeg synes også, det var så fantastisk dejligt, at J. K. Rowling fik fikset problemet med ‘Tidsvenderen’ (altså det faktum, at de bare kunne være taget tilbage i tiden og dræbt Voldemort, før han fik magt). Hun hoppede let og elegant hen over det, som om det ikke var den største fejl i hele serien, og sagde bare at alle var blevet ødelagt (i 5’eren, da de kæmpede mod Dødsgardisterne i Ministeriet). Godt gået, Joanna – kan jeg kalde dig det? Jeg ved ikke om vi er på fornavne, men… – godt gået!

Jeg ved der er mange blandede meninger om Cursed Child, men fra en, der kun har set filmene (I know, I know… I’m a bad person) og læst 1’eren (maybe not that bad of a person after all…), synes jeg den var superren! Hele bogen igennem så jeg Daniel, Rubert, Emma og alle de andre skønne skuespillere, der bragte alle disse fantastiske historier til live fra 2001-2011, i mit hoved, mens det næste eventyr udspillede sig. Som du nok både kan læse og se i toppen af indlægget, har jeg valgt at give bog 5/5 stjerner, for den originalitet, det dejlige gensyn med Cedric Diggory og selvfølgelig den nye, unikke skrive stil.

Skrevet af Josefine

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s