“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

Titel: Den dag jeg glemmer
Originaltitel: More happy than not
Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Gyldendal
Sprog: Dansk, oversat af Betty Frank Simonsen
Antal sider: 319
Antal stjerner: 5/5

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Institutet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

den-daaag2den-daaag3

Aaron er helt nede at skrabe bunden efter hans fars selvmord. Men med hjælp fra familie og kæresten Genevieve, er han dog ved at komme sig. En dag møder han den nye tilflytter Thomas, og mens Genevieve er væk et par uger, går det op Aaron at han er forelsket i Thomas. Aaron har svært ved at finde ud af hvem han er, især når vennerne slet ikke accepterer sådanne følelser for andre fyre. Med alt det kluderi i hans liv, overvejer han at lade sig indlægge på Leteo Institutet – et Institut, der kan få dig til at glemme.


Jeg må indrømme at jeg gennem den første halvdel af bogen, ikke forstod alt hypen omkring den. På den måde at jeg synes den var lidt en teenage-klichee, og at den eneste grund til at jeg fortsatte med at læse, var hovedpersonen (som er fucking fantastisk) og den nysgerrighed for slutningen, der altid plager mig.

Men bogen viste sig så fuldstændig at tage fusen på mig!  Efter første halvdel af bogen, bliver tingene endnu mere forskruede end de var i forvejen, og vi følger Aaron i hans kamp om at finde hoved og hale i hans identitet og problemer. Og jeg elskede Aaron: han har god humor på den der chamerende måde, samtidig med at ting begynder at rable for ham. Jeg forstod rigtig mange af hans beslutninger og tanker, og kunne helt sikkert på mange måder “connecte” med ham. Men Aaron er altså ikke den eneste gode karakter i bogen –  Adam Silvera har virkelig formået at kreere et vidunderligt persongalleri fyldt med en masse forskellige (og sjove) mennesker, og nogle med ret så fede øgenavne.

Men det der gjorde at jeg rent faktisk endte med at elske bogen var de sidste hundrede sider. Lige som jeg troede at alt var okay, kom et MEGA plottwist, der efterlod mig med følelserne ude på tøjet (eller dvs. næsten, for jeg er ikke den person, der græder over bøger.) Det var virkelig spændende at følge Aaron de sidste kapitler, og samtidig helt forfærdeligt – jeg endte med ikke at ane hvad der ville ske på næste side! Og helt ærligt…DEN SIDSTE SÆTNING! Altså det var virkelig sådan en sætning du bliver ved med at læse igen og igen…og som jager dig…i lang tid… (*prøver at være dramatisk*)

Så selvom bogen ikke fangede og imponerede mig fra start af, kom den helt sikkert efter det. Denne bog var mindblowing og et anderledes syn i YA, især med det såkaldte “Leteo Institut”, som spiller en stor rolle i bogen, gjorde at jeg nu vil ende med at kalde bogen original, og helt sin egen.

Læs den, læs den, læs den…Andet kan jeg virkelig ikke sige.

Skrevet af Kristine

 

Advertisements

One thought on ““Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s