“Alice i Eventyrland & Gennem Spejlet” af Lewis Carroll

dsc_0339

*Hvis du aldrig har læst, set eller hørt om Alice i Eventyrland, først og fremmst: Hvad er der galt med dig? Hvor har du været de sidste 141 år?! Og for det ander: så må jeg advare dig om, at der kan forekomme spoilere*

Titel: Alice i Eventyrland & Gennem Spejlet
Original titel: Alice in Wonderland & Through the looking glass
Forfatter: Lewis Carroll (illustreret af John Tenniel)
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sprog: Dansk
Udgivelsesår: 2016 (org. 1865 [England] & 1875 [Danmark])
Antal sider: 284
Antal stjerner: 3/5

“Men jeg vil ikke spadsere rundt blandt gale folk,” bemærkede Alice.

“Åh, det kan du ikke undgå,” sagde katten. “Her er vi alle sammen gale.”

Sådan lyder ét af de mest kendte citater fra den verdensberømte klassiker “Alice i Eventyrland”. Jeg har for nylig læst bogen for allerførste gang, og jeg må sige, at den var anderledes end forventet. Jeg gik med en forestilling om, at alt det som Disney har formidlet gennem deres film, var den historie jeg også ville sidde med i hænderne. Men jeg tog grueligt fejl… Men før jeg begynder at fortælle min mening om bogen, synes jeg, at vi skal dykke ned i baggrundshistorien for “Alice i Eventyrland” – og den egentlige handling.

Take it away Wikipedia!

I 1862 tog matematiklærer Charles Lutwidge Dodgson – alias Lewis Carroll – dekan (en dekan er en formand for et universitet – og ja, det slog jeg op.) Liddells tre ældste døtre med på en lille rotur. Han fortalte et eventyr baseret på de personer, som de tre piger kendte – og med hovedpersonen opkaldt efter den næstældste pige, Alice Liddell.

“Alice i Eventyrland” er en børnebog fra 1865 og den blev først udgivet på dansk i 1875, som “Marie i Vidunderland”, og siden også som “Alice i Undreland” hvorfor man har valgt at oversætte den til “Marie i Vidunderland”, har jeg virkelig ingen anelse om. Men altså:

“Alice i Eventyrland” handler om den 7 ½ årige Alice Liddell, som en eftermiddag ligger ved en søbred med sin søster, og intet har at lave. Det er så kedeligt, at hun næsten er ved at falde i søvn. Her ser hun en mystisk kanin, iklædt en vest og med et lommeur. Hun følger efter den ned i et endeløst kaninhul, og da hun rammer bunden, er hun i en korridor fyldt med døre. Og det er her eventyret starter. Igennem historien både vokser og skrumper Alice, hvilket fører til at hun ikke helt ved, hvem hun selv er.

“Mon jeg er blevet en anden i nattens løb? Vent nu lidt – var jeg den samme, da jeg stod op i morges? Jeg synes næsten, jeg kan huske, jeg var lidt anderledes. Men hvis jeg ikke er den samme, så er spørgsmålet jo: hvem i alverden er jeg da? Ja, det er det, der er gådefuldt.”

Heraf spørgsmålet:

“Hvem er du?”

“Alice.”

“Den Alice?”

Alice møder også særdeles uhøflige væsner, som alle er en tand mere flabet, end Alice selv. Heriblandt en lille mus, en grif, en forloren skilpadde, en hertuginde, Filurkatten, Vårharen (som vel i nutiden vil blive refferet til som Påskeharen), syvsover musen, Hattemageren og, selvfølgelig, Hjerter Dronning. Jo, længere man læser, jo dybere ind i Eventyrland kommer man, og da det hele stopper brat, ved at Alice vågner ved bredden, går det op for en, at det hele bare var en drøm.

fullsizeoutput_e9

Bogen var et dejligt gensyn med den fantastiske historie, som jeg fik et helt nyt syn på efter at have læst bogen. Der er så meget, som man slet ikke hører om i Disneys udgave. F.eks. møder man ikke tvillingerne Di og Dum i første bog – de bliver først introduceret i “Gennem Spejlet”, hvilket jeg fandt meget overraskende, da de er nogle af mine yndlings karakterer.

Noget andet, jeg var en smule overrasket over, var sproget. Alle karaktererne er meget flabede og uforskammede, men eftersom de kommer fra Alice’s (som selv er meget ligefrem) fantasi, giver det en smule mere mening. Alice taler også en del til sig selv, hvilket gav mig nogle “skizofreni-vibes”, og jeg var ærlig talt en smule bekymret for lille Alice.

Bogen indeholder også mange digte – som jeg ikke helt forstod, men det er hvad det er – og flotte illustrationer, som var med til at bære historien fremad (i hvert fald billederne).

Jeg synes af og til historien var meget tung og langtrukken, og jeg havde ærlig talt lidt svært ved at komme igennem den.


“Gennem Spejlet” er kendt som 2’eren i historierne om Alice. Den foregår præcis seks måneder efter Alices første besøg i Eventyrland. Denne gang kommer hun til landet gennem spejlet i sin stue, og ender i “Spejlverden”, hvor alting er omvendt, af hvad det er i vores verden, og hvor tingene i dagligstuen er levende. I “Gennem Spejlet” bliver vi introduceret til Den Hvide Dronning, Den Røde Dronning (denne gang en skakbrik) og tvilling Di og Dum, og der er også et gensyn med Hattemageren. I denne historie bliver Alice del af et stort spil skak, og for at blive dronning – som bliver hendes nye store drøm – skal hun nå hen til det ottende felt, før solen går ned. Turen derhen er selvfølgelig ikke let, og Alice støder på mange nye væsener – mennesker, som dyr – og Lewis Carroll får igen skabt en ny del af Eventyrland.

fullsizeoutput_e8

Jeg var ikke lige så stor fan af “Gennem Spejlet”, som jeg var af “Alice i Eventyrland”. Også her gik jeg med en forestilling om, at den nye live-action også ville være det, der stod i bogen. Igen, var dette ikke helt rigtigt. I filmen handler det om hvordan Alice skal have hjælp fra Tiden for at redde Hattemageren. (Tiden optræder ikke i nogle af historierne, MEN bliver dog nævnt i “Alice i Eventyrland”, hvilket gjorde mig utrolig glad, da, også han, er en af mine yndlings karakterer).

Jeg tror den egentlige grund til, at jeg ikke kunne lide den, var, at der ikke er nogen mening bag den. Der er intet budskab, og dermed virker historien meget rodet – men det er vel også det den er. For drømme er meget rodede og har ingen betydning, budskab eller mening. Så, på den måde, kan man vel sige, at Lewis Carroll har ramt plet – og det er også det min stjerne givning udelukkende er bygget på. Og det, at han kan en skrive så fantastisk historie, der egentlig ingen mening har, ja, det er det, der er gådefuldt.

*Denne bog er venligst blevet tilsendt til anmeldelse af Lindhardt og Ringhof*

Skrevet af Josefine

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s