“De sorte skygger” (Fallen #1) af Lauren Kate

fallen

Titel: De sorte skygger
Originaltitel: FALLEN
Forfatter: Lauren Kate
Serie: Fallen
Nummer i serie: 1
Forlag: Tellerup
Sprog: Dansk
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 399
Antal stjerner: 4/5

Lucinda har mistet sin kæreste i en brand. Hun er overbevist om at skyggerne der har forfulgt hende hele livet, har noget med ulykken at gøre, men kan intet huske. Alle mener til gengæld at hun selv var skyld i branden og som straf bliver hun sendt på Sword & Cross – en kostskole for vanskelige unge, og her møder hun den mystiske Daniel… Og lige pludselig begynder hun at huske ting, hun ikke selv har oplevet.


Da jeg første gang hørte om Fallen-serien, synes jeg den lød meget som andre fantasy serier fra 2010’erne; pige med problemer kommer til kostskole hvor hun møder sød fyr med hemmelighed. Det var den tanke jeg havde da jeg gik igang med bogen, og jeg sad også med den da jeg havde læst den sidste side. Men alligevel er der noget unikt over Fallen, som gjorde jeg kunne lide den: det historiske element. Selvom hændelserne i bogen aldrig har fundet sted, elsker jeg stadig bøger hvor én eller flere karaktere har en backstory, som går flere årtier tilbage, og man får et indblik i hvordan man (sådan cirka) levede dengang. Dette aspekt fik man gennem karakteren Daniel, der også fungerede som hovedpersonen, Lucinda’s – også kalder Luce – love interest. Der opstod også hurtigt det famøse trekantsdrama, der også dominerede (og i nogle tilfælde stadig gør) starten af 2010’ernes bogserier, fantasy såvel som andre genrer. Jeg havde faktisk ikke noget imod dramaet, da der stak mere under end bare “åh, han er lækker, ham vil jeg snakke med.”, og det virkede også som om forfatteren prøvede at holde på Cam’s (den anden part i trekantsdramaet) egentlige plads i “spillet”, så længe som muligt, og dermed kreere et overraskelsesmoment, nær bogens slutningen. Dette sker også med flere karaktere i bogen, og jeg elskede hvor uventet historien tog den drejning.

Dog var bogen af og til ret langtrukken, og jeg savnede lidt at det historiske element spillede ind – ja, det var der et par gange, men jeg ville gerne have noget mere. Og det håber jeg også at se mere til i seriens andre bøger.

Jeg var meget positivt overrasket over bogen, og den får dermed 4 stjerner.

 

 

Skrevet af Josefine

Advertisements

3 thoughts on ““De sorte skygger” (Fallen #1) af Lauren Kate

  1. Katrine siger:

    Nu er det godt nok noget tid siden jeg har læst bøgerne, men det er stadig en bog, som jeg til hver en tid vil kunne genlæse, for selvom der ikke er noget vildt specielt over den i forhold til andre bøger, så synes jeg alligevel den er god. Har du også set filmen? Hvis ja, hvad syntes du så om den?

    Like

    • Lushesbooks siger:

      Ja, jeg har set filmen, og det var faktisk traileren til filmen, der gav mig lyst til at læse den. Dog blev jeg MEGET skuffet over den, da forholdene mellem karakterrene slet ikke bliver beskrevet, og måden de blev introduceret på var bare meget akavet. Men den måde den var filmet og redigeret på var god og den måde de lavede engle vingerne var også fantastisk. 🙂 aka bogen var bedre

      Like

  2. Katrine siger:

    Jeg synes at de gav et virkelig dårligt portræt af Daniel i filmen. Har man ikke læst bogen virker det nærmest som om at hun bare vælger Daniel fordi han er lækker og man får kun en lille del af historien i forhold til bogen.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s