“Vi Var Løgnere” af E. Lockhart

Titel: Vi Var Løgnere
Originaltitel: We Were Liars
Forfatter: E. Lockhart
Serie: Standalone
Forlag: Høst og Søn
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 228
Antal stjerner: 6/5

DSC_0764

Cadence og hendes familie holder familietræf hver sommer på deres private ø, Beechwood Island. De tre ældste fætre og kusiner driver rundt på øen sammen med vennen Gat, som Cadence en sommer forelsker sig voldsomt i.

Alt virker som det rene idyl på den skønne ferieø, men under overfladen er familien anspændt: hvilken datter er favorit til at arve familiens smuldrende formue?

Den sommer Cadence bliver 18 år gammel, har ferie ritualet ændret sig. Ellers har hun. Hun har været ude for en ulykke, men hun kan ingenting huske. Alle er så stille omkring hende. Og hvorfor har bedstefar egentlig bygget et helt nyt hus?


Jeg skal være ærlig. Jeg var ikke specielt begejstret for denne bog, da jeg først begyndte at læse den. Den eneste grund til, jeg valgte den, var på grund af, at den så kort ud, og at den ikke virkede som en bog, men behøvede at tænke så meget over… Jeg tog fejl.

“Vi Var Løgnere” er måske den mest hjerteknusende og forvirrende bog, jeg nogensinde har læst – og det kommer fra en, der har læst hele “Den 5. Bølge”-serien.

Vi følger pigen Candence, der for et par år siden var ude for en ulykke, som intet kan huske fra, og nu har hun problemer med hukommelsen. Efter ulykken er hun begyndt at give de ting væk, hun ikke føler hun har behov for, og sender ting til hendes kusiner og fætre, og hendes sommerflirt Gat – men de svarer aldrig.

Tilbage på den ø, hvor hun har tilbragt næsten aldrig af hendes somre, er hun endelig genforenet med de mennesker hun elsker allerhøjest: kusinen, Mirren, fætteren, Johnny og hans ven Gat. De er løgnerne. Og sammen er de ustoppelige. Måske lidt for ustoppelige.

Skrivestilen er meget almindelig, så hvis jeg læste en anden bog eller tekst af E. Lockhart, uden at vide det, ville jeg ikke kunne sige at det var hende. Bogen var delt op i små dele (1-5), hvilket ikke rigtig havde nogen effekt, men det var rart nok sådan at have nogle “milesten” på vejen gennem bogen.

Jeg kunne godt lide at der var meget hop i tiden, men at det stadig var til at finde ud af. Dog var starten meget forvirrende, og karaktererne blev præsenteret meget hurtigt efter hinanden, og med meget få detaljer, så det var svært at huske dem alle – jeg var nødt til at tegne et stamtræ for at kunne finde rundt i det hele.

Selve historien var god, lidt kedelig til tider, og så mindede den mig meget om “Den sommer alting ændrede sig”, da det var bygget op at samme præmis (sådan cirka i hvert fald). Dog ændrede dette sig meget hurtigt, da jeg nåede den sidste del, hvor alt fik en dybere mening, og man kom tættere på at løse mysteriet om Candences ulykke.

Det var også her, at grunden til at bogen fik den eftertragtede sjette stjerne, som kun rigtig specielle bøger får. Og med slutningen og den dybere mening i denne bog, så får den det. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvad, der er sket med Candence, men hold da op hvor blev jeg overrasket, og det gav bare så meget til bogen. Da jeg var færdig havde jeg bare lyst til at starte forfra og se den fra vinklen som en der kender til alle hemmelighederne, i stedet for den uvidende, som man er første gang man læser den. Selvom “Vi Var Løgnere” lige har forladt min TBR, går der nok ikke længe før den ryger tilbage på den igen.

Overordnet kan jeg anbefale bogen til alle der gerne vil læse et mysterie, med elskelige karakterer, drama og til dem, som er klar på at komme i sommerstemning. Næste gang jeg læser den, bliver i sommerferien – så kommer man ikke meget tættere på den rigtige atmosfære!

 
Skrevet af Josefine

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s