“Den Sidste Stjerne” af Rick Yancey

Titel: Den Sidste Stjerne
Originaltitel: The Last Star
Forfatter: Rick Yancey
Serie: Den 5. Bølge // The 5th Wave
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 361
Antal stjerner: 4/5

fullsizeoutput_3cf

De Andre har sørget for en næsten total udryddelse af menneskeheden. Dem, der stadig lever, må konstant kigge sig over skulderen. Cassie er blevet forrådt. Det er Ringer også. Og Zombie. Nugget. Og alle andre syv milliarder, som engang beboede vores planet. Forrådt først af De Andre, og så af menneskene selv.

I løbet af disse allersidste dage må den tilbageværende befolkning beslutte, hvad der er vigtigst: At redde sig selv og blive som De Andre eller at bevare den sidste rest af menneskelighed?

Så her er den… Den sidste bog i serien, om den 5. Bølge. Og jeg troede aldrig jeg skulle blive så ked af at afslutte denne serie. Vi (altså serien og mig) har haft vores op og nedture, med de nedture mest baseret på den langtrukkenhed, der kaldes Rick Yanceys skrivestil. Ej, jeg er faktisk rigtig vild med skrivestilen i disse bøger, som jeg har også har givet udtryk for før. Bøgerne foregår over meget kort tid, og “Den Sidste Stjerne” er ikke en undtagelse. Med dens 361 sider, er det kun fire dage i karakterernes liv, hvorimod det tog mig 73 dage at færdig læse denne bog… Det var faktisk kun på grund af Dewey’s 24-hour readathon, at jeg blev færdig (hvis du vil læse hvordan det gik for mig kan du klikke HER).

Vi følger stadig Cassie, Zombie, Ringer og de andre i deres kamp om overlevelse. Denne gang har Rick Yancey dog været så generøs, rent faktisk at SKRIVE hvem det er vi følger, hvilket er et stort plus, siden vi indtil nu har været tvunget til at gætte os frem. For at samle op så:

fullsizeoutput_3ca

Cassie er som sædvanlig stædig og sur på alt, der har med Evan at gøre, og har problemer med at “bonde” med Sam.

Evan er stadig sådan helt “du fortjener bedre. Jeg er farlig, men jeg kan ikke holde mig væk. Jeg har nødt til at gøre det her alene, men jeg skal nok finde dig.” og det finder Cassie sig så i, før hun fortryder og er nødt til at gå ud for at lede efter ham, og slæber så Zombie og Ringer med sig ind i faren.

Nu vi taler om Zombie, så er han stadig head over heels forelsket i Ringer, der ikke kunne være mere ligeglad, og hans obsession over at få hende til at smile er… sød nok. Han kommer hele tiden til skade, men formår på en eller anden måde at overleve (og får aldrig infektioner i hans helt åbne sår?).

Ringer er stadig klogere og smartere end de andre, og er grunden til de alle stadig er i live.

Nugget (Sam) kan ikke længere læse, hvilket frustrerer Cassie (for det er det mest vigtige lige nu..? At Sam kan læse i denne verden uden bøger, og I bliver udryddet fra om fire dage…), men kan til gengæld lave en bombe.

Selvom jeg havde problemer med bogen, var handlingen i denne meget mere spændende end dens forgænger “Det Uendelige Hav”, og her var meget mere action. Men hvad er en Rick Yancey bog uden forvirring? Det var der selvfølgelig også en masse af, men denne gang mere forståeligt… hvis de overhovedet giver mening, haha.

Især slutningen overraskede mig meget, og tårerne trillede da også ned af mine kinder (og det sker altså ikke ofte, er jeg lige nødt til at sige). Men det var en rigtig god sluting og jeg var især glad for epilogen, som ellers altid plejer at være det værste ved den sidste bog i en serie. Men jeg synes Rick Yancey kom godt afsted med det, og det afrundede bogen på den helt rigtige måde.

 

Skrevet af Josefine

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s