“Fortid er alt jeg har” af Adam Silvera

IMG_0751IMG_0747IMG_0750Titel: Fortid er alt jeg har
Originaltitel: History is all you left me
Forfatter: Adam Silvera
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2017 – udkommer d. 15. juni
Antal sider: 349
Antal stjerner: 4/5

Anmeldereksemplar fra forlaget

Da Griffins første store kærlighed og ex-kæreste, Theo, drukner ved en ulykke, falder Griffins verden sammen. Selvom Theo var flyttet til Californien og havde fået en ny kæreste, var Griffin ikke i tvivl om, at han på et tidspunkt ville komme tilbage til ham. Men nu er alle Griffins forestillinger om fremtiden sunket i grus. Oven i det er Jackson, Theos nuværende kæreste, den eneste, som forstår Griffins hjertesorg. Men lige meget hvor meget de taler sammen og åbner op over for hinanden, så bliver Griffin mere og mere deprimeret. Han er ved at miste sig selv til sine tvangstanker og destruktive valg, og de hemmeligheder, som han har gået og gemt på, er ved at flå ham i stykker. Hvis Griffin nogensinde skal blive i stand til at bygge på en fremtid, må han først konfrontere hver eneste fortvivlende del af sin fortid. Fortid er alt jeg har er en utroligt rørende fortælling om kærlighed, liv og død.

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

IMG_0749Jeg elskede Adams første bog (du kan læse min anmeldelse af den her.) Sådan virkelig – så da jeg blev spurgt om, om jeg ville anmelde hans anden bog blev jeg ovenud glad i låget!

Ligesom “Den dag jeg glemmer” omhandler den sorg men samtidig forskruet og ulykkelig kærlighed. Og så har den også en rigtig charmerende hovedkarakter, der er helt sin egen. Jeg elsker når karakterer har de der små finurligheder, der gør at man ikke er i tvivl om at det er dem! Griffin har nogle OCD-træk som f.eks at han ikke kan klare ulige tal og at han altid skal gå på venstre side af folk.
Resten af personerne i bogen har man sådan et lidt on/off forhold med. Først er de søde, så er de idioter – og så er de søde igen. Især Theo – Griffin elsker ham jo helt ind til benet og i takt med, at Theo får en anden kæreste, bliver Griffin endnu mere hård ved sig selv.
Theo påstår nemlig, at han stadig elsker Griffin. Så skal man elske eller hade Theo? For det var jo faktisk Griffin, der mente at de skulle slå op inden, at Theo skulle på college.

IMG_0752Bogen er nemlig delt ind i fortid og “I dag.” Man får altså skiftevis tiden efter og før Theo. Helt fra dengang at de blev kærester, og til ja… – Og får på den måde hemmelighederne låst op lidt for lidt. Jeg synes dog, at det gjorde bogen lidt for forudsigelig.  Man havde ventet de fleste af tingene fordi, at man på den ene eller den måde havde fået noget før- eller efterhistorie. Jeg ventede på det der kæmpe twist, men følte bare aldrig at det kom 100%.

Når det så er sagt nød jeg Griffins historie. Jeg elsker hvordan, at Adam har gjort bogen fuldstænding relaterbar – man både griner og græder med Griffin. Især det første fordi hans situation er langt fra nem, og fordi kærligheden bare er så svær, forskruet og ond mod ham. Husk kleenex hvis du er sådan en grædetype, for denne bog er både smuk og heartbreaking på samme tid. Jeg ville bare ønske at den havde fået lidt mere gas på “twist”- siden for jeg ved, at Adam kan gøre det!

Skrevet af Kristine

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s