“The Next Together” af Lauren James

*Kan indeholde spoilers, men who cares, når bogen var så lort…?*

Titel: The Next Together
Forfatter: Lauren James
Serie: The Next Together
Nummer i serien: 1
Forlag: Walker Books
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 356
Antal stjerner: 2/5

img_0005.jpg

Katherine og Matthew er bestemt til at blive født igen og igen, århundrede efter århundrede. Hver gang ændrer deres tilstedeværelse historien til det bedre, og hver gang falder de håbløst for hinanden, kun for at blive tragisk adskilt.

Deres liv strækker sig over årene med Krim (Ukraine) krigen, belejringen af Carlisle (Nord England), i en nær fremtid i 2019, og 2039 ofrer de deres liv for at redde verden. Men hvorfor fortsætter de med at komme tilbage? Hvad skal de nok opnå, før de kan overlades til at leve og elske i fred? Selv efter at have læst bogen, kender jeg stadig ikke svaret på de to spørgsmål…


*suk*, hvor skal jeg dog starte med den her? Nårh jo…. DET’ NOGET LORT! Så er det da i det mindste på plads.

Jeg købte den her bog tilbage i februar, vil jeg tro, og jeg var så spændt på at læse den. Hvis man går igennem mine videoer, hvor jeg har nævnt den, så kan man virkelig se hvor spændt jeg er over den, men hold nu op hvor den skuffede. Der var næsten ingen karakter udvikling – som i ingen overhovedet. Jeg følte virkelig karaktererne sad fast i de samme rammer, da bogen startede som da den sluttede. Og det var også som om, der skete det samme for dem alle sammen.

Mødes – forelsker sig – skændes – finder sammen igen – en af dem dør (og det er ikke engang en spoiler, sådan er beskrivelsen af bogen).

Vi følger de samme karakterer i forskellige tidsaldre, og man skulle jo tro, at for at få bare lidt variation, så ville forfatteren har lavet en form for forskel på de her mennesker, så de ikke er ens, ligesom deres navne indikerer… men nej, de havde de samme karaktertræk. Katherine, eventyrlysten, fremme i skoene, bestemt og en leder. Matthew, forsigtig, venlig og en smule naiv. Karakterernes udseende var dog en smule ændret, men det var kun noget man fik at vide i starten af bogen, og var meget forglemmeligt, da det ikke blev pointeret igen, før en Katherine fra 1745 møder en Matthew fra 1854, hvor han er beskrevet som at være ældre, have en anden frisure og en smule højere. Og med det blev det også nævnt at Katherine i 1854 var lavere end hende i 1745 – ligegyldige småting der ikke gør en forskel på historien.

DSC_0248.JPG

Sproget var meget kedeligt, og der var ingen form for unikhed over det. Layoutet var dog rigtigt fedt og er også det, der redder denne bog fra at få 1 stjerne. Coveret var utrolig flot, og var i første omgang det der gjorde, at jeg havde lyst til at læse den. Inde i selve bogen er der en del billeder, små sedler, dagbogsuddrag, breve, “originale” historiske dokumenter, nyhedsrapporter og internet artikler, som giver bogen en kant, som jeg rigtig godt kan lide. Nogle gange var internet artiklerne dog rigtig lange og blev meget hurtigt kedelige, og i nogle af dem, var der mange “vigtige” informationer, der gik tabt pga. længden. Også skrifttypen ændrede sig igennem bogen, alt efter hvor i tiden vi befandt os, hvilket jeg også synes var en fin lille detalje.

Historien i sig selv, var rigtig godt fundet på og havde meget potentiale til at blive en god duologi, men den var bare ikke blevet udført ordentligt. De forskellige mini-historier der foregik hos de forskellige udgaver af Katherine og Matthew var bare ikke stærke nok til at bære bogen – i hvert fald ikke efter min mening – og jeg fandt heller ikke alle historierne særlig spændende, hvis man skulle se på dem hver for sig. Den eneste der vækkede en form for interesse var den, der foregik i 1854, med Matt som en reporter i Ukraine og med Katy som hans assistent – men selv den var kedelig til tider.

Jeg skulle virkelig tvinge mig selv igennem bogen, og nu da jeg er færdig, føler jeg ikke for at læse videre i denne serie.

Jeg giver bogen 2 stjerner, da beskrivelsen af hvad 2 stjerner er, rammer den her bog spot on:

En bog, vi havde nogle problemer med – om det så var handlingen, karaktererne, sproget eller noget helt fjerde – men der var trods alt, nogle faktorer, der spillede. Bogen var okay, men ikke en bog vi nødvendigvis, vil anbefale.”

Det der, alle sammen, det er “The Next Together” i en nøddeskal.

Hvis du kunne tænke dig at se mig flippe endnu mere ud over den her bog, så kan du tjekke den video, jeg lavede på min kanal ud, der vil komme op meget snart…

 

Skrevet af Josefine

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s