“Kunsten at være normal” af Lisa Williamson

 

David Piper har altid stået udenfor. Hans forældre tror, han er bøsse. I skolen synes klassens konger, at han er en freak. Kun hans to bedste venner kender sandheden: David er i virkeligheden en pige.

På første skoledag på Leo Dentons nye skole har han et eneste mål: at være usynlig. Og at tiltrække sig klassens smukkeste piges opmærksomhed var helt klart ikke en del af planen. Da Leo tager Davids parti i en slåskamp, opstår et overraskende venskab, men der venter en masse rod lige om hjørnet – for på Eden Park School forbliver hemmeligheder ikke hemmelige ret længe.

fullsizeoutput_432
F*ck genderroles – be who you want to be!

 

Kunsten at være normal undersøger i en let, sjov og fordomsfri tone, hvad det vil sige at være en transkønnet teenager i en verden, hvor mange kæmper for at passe ind så godt som muligt.

Bogen udgives i Danmark samtidig med Copenhagen Pride i august. I forbindelse med udgivelsen samarbejder Politikens Forlag med Amnesty International om at gøre opmærksom på emnet.


Titel: Kunsten at være normal
Originaltitel: The art of being normal
Forfatter: Lisa Williamson
Serie: Stand alone
Forlag: Politikens Forlag
Sprog: Dansk (org. engelsk)
Udgivelsesår: 9. august 2017
Antal sider: 405
Antal stjerner: 1,5/5

Denne bog var et anmeldereksemplar fra forlaget

 

Jeg er trist. Meget trist… For jeg har lige færdiglæst denne bog, men ikke på den gode måde at jeg trist. *suk* jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde henne, men det er vel bare lige på og hårdt: jeg kunne virkelig ikke lide den bog, og det er så træls, for det er så vigtigt, at der er bøger derude, der omhandler emner som dette, men jeg følte virkelig ikke, det blev udført ordentlig 😦

DISCLAIMER: Jeg er ikke transkønnet og kan derfor ikke tale på deres vegne omkring hvordan det er/ikke er at være dem. Dette er bare mine tanker og meninger omkring bogen og emnet, og jeg vil gerne pointere, at jeg intet har imod folk, der er transkønnede eller del af LGBT+ community – er selv en LGBT+ støtter! #lovewins

David Piper vil gerne være en pige. Det er det første side fortæller os, og allerede her har jeg et problem. At være transkønnet handler ikke om, at man gerne vil være det andet køn, man er det allerede. Man er bare blevet født i den forkerte krop.

Da jeg var otte år gammel, fik vi en dag at vide i klassen, at vi skulle skrive hvad vi gerne ville være, når vi blev store. […] Det her er hvad jeg skrev: Jeg vil være en pige. (Kunsten at være normal, side 7)

Jeg følte ikke bogen fangede hvordan, det er at være transgender, ellers må det være meget smertefuldt med så meget had og mobning, som karaktererne møder. Det virkede ikke som om, der var én eneste god ting ved at være transgender, hvilket der – i virkelighedens verden – er. Måske er det bare pga. situation karaktererne er og lever i, men for mig, virkede det ikke realistisk.

Den mobning der optræder i bogen er også meget rodet for mig. Den er der bare på en måde, som om at det er helt naturligt at trans mennesker bliver mobbet. Der var ingen der rigtig bakkede David op udover hendes venner – alle andre mobbede bare.

Jeg mistede især meget for bogen da jeg læste nogle reviews af den på goodreads. Jeg kiggede både på de positive og de negative, og noget jeg synes er meget iøjnefaldende er hvordan de fleste negative reviews er fra transkønnede mennesker.

“As a trans person, I felt uncomfortable reading this. […] To me, it wasn’t an accurate representation of what it is like to be trans.” Neo, Goodreads bruger – 1/5 stjerner.

“The fact that nowhere that I can remember in the book, were feminine pronouns used for David. Not even her best friends or the only other trans person in the book use she/her pronounce to refer to her.” Jay, Goodreads bruger – 1/5 stjerner.

Jeg er især enig i det, de siger omkring brugen af han/hun i bogen. Meget få feminine personlige pronominer bliver brugt omkring David, men det er mod slutningen af bogen, efter hun har fundet sin identitet som pige. Der står også på bagsideteksten at efter Leo tager Davids parti i en slåskamp, bliver de venner. Det sker ikke. Deres såkaldte ‘venskab’ eksisterer ikke før de sidste 50 sider af bogen. Leo er faktisk bare irriteret på David igennem det meste af bogen, mens David måske bare er en smule for påtrængende.

Alle karaktererne virkede faktisk meget flade, da vi ikke rigtig fik så meget information omkring dem – ikke så meget som man ville have brug for, for at kende en person. Jeg kan personligt godt lide, at der er så mange detaljer omkring personligheden eller udseendet, sådan jeg kan se dem som rigtige personer. Men ved denne bog oplevede jeg tit at jeg så karaktererne for mig som en dreng og en pige, der bare havde klædt sig ud som det modsatte køn, som i en skolekomedie eller sådan noget, og det er jeg ret sikker på slet ikke var meningen. Jeg kan ikke huske hverken hår, hud eller øjenfarve på nogle karakterer, eller hvor høje, lave, tykke eller tynde de er. Simple facts gik lidt til grunde da de ikke blev beskrevet nok – udover det med at David er høj… det hører vi ret så tit.

Jeg synes også at taget i betragtning, det er en bog skrevet til transkønnede, at det er ret så få transkønnedem der rent faktisk optræder i bogen. Der manglede noget repræsentation og dette er også noget andre læsere oplevede:

“there are a few issues […] one of them was that I don’t feel like was written wil transgender people in mind as part of the key audience, unless they’re teenagers still trying to figure out even the most basic things. But at the same time, it’s a bit of a narrow representation of transgender people.” Goodreads bruger – 3/5 stjerner.

Igennem bogen fandt jeg også en del taste/stavefejl, steder hvor to kommaer stod efter hinanden, eller der manglede et stort bogstav. Også steder hvor der stod et punktum midt i en sætning, hvorefter sætningen så ville fortsætte på den anden side af punktummet. Det er klart, at der kan være en svipser en gang imellem, men dette var mere end et par gange, og det fik bare bogen til at virke sjusket og en smule halvfærdig og dette tog også en del på læseoplevelsen, da jeg tog mig selv i at blive irriteret hver gang jeg fandt en fejl.

Noget mere basalt var, at jeg følte at bogen var pænt langtrukken. Jeg mistede virkelig motivationen for at læse den færdig ofte, og havde flere gange lyst til at give op. Der var bare ikke noget, der fangede mig. Men jeg sad hele tiden og håbede på, at der ville komme noget der løftede historien og gav den mere liv, men det gjorde der ikke rigtigt.

Jeg synes det er enormt ærgerligt hvordan denne bog endte ud med at være, da jeg havde så høje forventninger til den, første gang jeg hørte om den. Jeg har læst et par bøger om LGBT+ her på det sidste, og jeg ved ikke om det er fordi, jeg kommer til at sammenligne den med dem, eller om det er fordi jeg bare har fået nok af realisme for tiden (4 måneder kun med contemporary påvirker virkelig en har jeg fundet ud af…) ved jeg ikke, men lige meget hvad, så var dette ikke en bog for mig.

Mange tak til Politikens forlag for at have tilsendt mig denne bog!

Følg Politikens Forlag
Instagram: https://www.instagram.com/politikensforlag/?hl=da
Facebook: https://www.facebook.com/politikensforlag/?fref=ts
Hjemmeside: https://www.politikensforlag.dk/

Køb bogen herhttps://www.saxo.com/dk/kunsten-at-vaere-normal_lisa-williamson_haeftet_9788740034110

 

Skrevet af Josefine

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s