“Mirror Mirror” af Cara Delevingne (SPOILERS)

Naomi, Leo, Red og Rose er det fire medlemmer, der udgør bandet “Mirror Mirror”, der startede ud med at være et skoleprojekt til at blive en hobby. Som bandet får flere og flere fans, jo federe bliver det også for den lille gruppe. Men en dag forsvinder Naomi uden nogen form for forklaring, og da hendes krop, forslået og døden nær, bliver fundet i Themsen et par uger efter, begynder tankerne og teorierne at tage over. For hvad er der sket med Naomi? Hvor har hun været? Og vil hun mon vågne fra sin koma?


Titel: Mirror Mirror
Originaltitel: Mirror Mirror
Forfatter: Cara Delevingne (med Rowan Coleman)
Serie: Stand alone
Forlag: Politikens Forlag
Sprog: Dansk (org. Engelsk)
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 382
Antal stjerner: 1/5

Denne bog var tilsendt som et anmeldereksemplar fra forlaget.

 

Behold… The shade is coming…. And so are the spoilers. 

Jeg har også lavet en spoilerfree post, som du kan læse her.

Det tog mig en del tid at komme igennem denne bog, og var nødt til at lægge den fra mig en del gange, da jeg ikke kunne koncentrere mig om plottet. Mit største problem var nu nok karakterene og måden bogen er skrevet, men lad os starte med førstnævnte. Karakterene virkede for mig ikke særlig relaterbare og var alle vidt forskellige, sådan læseren kunne se sig selv i mindst én af dem, men jeg kunne ikke i nogen. De var meget overdramatiske og der var også mange steder hvor de modsagde sig selv eller var dobbeltmoralske.

ROSE
…er den karakter, jeg hadede allermest, for hun var den mest dobbeltmoralske af dem alle. Da Red kommer over til hendes hus, og Rose ligger op til en stor afsløring, som både Red og læseren (i hvert fald i mit tilfælde) tænker vil være, at hun også har følelser for Red. Før ordene så kommer ud af hendes mund, kysser Red hende, hvilket for hende til at gå helt amok. 

“For fanden, Red, jeg troede du var min bedste ven! Den eneste person i verden, som ikke prøver at komme i seng med mig. Jeg følte mig tryg sammen med dig. Og… og… og…”“Jeg er din bedste ven.” Jeg går hen imod hende. “Rose, vil du ikke nok…”“NEJ! Du bliver der.”  (Mirror Mirror, side 238)

Herefter følger en post på nettet, der leder til Red, som efter denne episode vil blive mobbet af alle på skolen, og ikke engang hendes mor, vil kendes ved hende, men det kommer jeg ind på lidt senere.

Men da vi så godt 100 sider senere ser vi Leo sige – i et åbent forum – at han har følelser for hende. Er hun helt kølig, hvorefter hun kysser ham på kinden og går.

“Rose, du behøver ikke sige, hvem det er, du ser, men der er noget, jeg bliver nødt til at sige.”“Hvad?” Rose sukker.“Du er den mest fantastiske pige, jeg nogensinde har mødt,” siger Leo. “Jeg har aldrig turdet sige det, […] Du er mere end bare en ven for mig […] jeg vil opføre mig ordenligt over for dig. Jeg vil passe på dig.” […] Hun rækker op og aer ham på kinden. Hun stiller sig på tæer og kysser ham på kinden, og så er hun væk, vinker og fosvinder ug gennem døren. (Mirror Mirror, side 331-332)

THAT’S IT! Hvor er hans instagram post, der får alle til at hade ham? Hvor er hans koldeskulder og minimale øjenkontakt? Nårh nej, for Leo er jo EN FYR, så derfor er det jo helt okay, og slet ikke det samme *eyeroll*.  

Jeg synes det er så latterligt. Red og Leo er i helt samme båd. De har gjort præcis det samme: fortalt Rose at de har følelser for hende. Begge har potientialet til at ødelægge bandet og ikke mindst deres venskab, men det er kun Reds følelser, der får en konsekvens. For Red er en pige. Og Leo er en fyr. 

Rose irriterede mig også generelt, fordi hun mener hun er så meget bedre end alle andre, og dette vil hun også gentagne gange have bevist af dem omkring hende, ved at få dem til at fortælle hende, at de mener det samme. Da bandet har brug for en erstatning for Naomi, kommer Emily ind til audition og er helt fantastisk, men fordi Rose ser hende some en trussel, fordi hun er “pænere” end hende, så vil hun ikke have hende med. Hun vælger bevidst denne talentfulde bassist gå, selvom hun er hvad der er bedst for bandet, fordi hun overskygger hendes skønhed. Er det en joke? 

RED
… er jo egentlig vores hovedperson, og er også den af alle karakterene, som går allermest op i Naomis situation. Hun er den, som leder efter alle sporene – sammen med Ash, men TBH så er det mest Red der finder noget, for OMFG hvor er Red den største Hufflepuff, jeg nogensinde har læst om. Hendes synonym kunne være Lord Huffle, for ork saten hvor hun finder ting og sager da. Eksempler kunne være…

  • Da Red opdager den nye tattoo på Naomis håndled (s. 71) og også det gribemærke, der er på hendes arm (s. 69), som INGEN – ikke engang sygeplejerskerne (som jeg da går udfra har lagt ET DROP PÅ HENDE?!) har set. 
  • Da Ash har brugt 2 DAGE på at lede efter et spor i føromtalte tatovering, men intet finder, og da Red har kigget på den i mindre end 20 sekunder, ser hun ordene “dot com”…. seems legit. (s. 269).
  • Hun finder en med samme slags tattoo (s. 178).
  • Det er også hende der regner ud, at Naomi der står bag DarkM00n profilen (s. 182).
  • Finder Naomis telefon på en legeplads under en rutchebane, trods hun har siddet under den selv samme rutschebane FLERE GANGE siden Naomi forsvandt, men først nu ser hun op…. (s. 287).

Hvis det ikke SKRIGER Hufflepuff, så ved jeg ikke hvad gør. Det var næsten helt latterligt hvor nemt det var for Red at finde disse spor. Eller også var det alt for langt ude til, at det var troværdigt. Ingen balance i det overhovedet. 

LEO
… var der bare. Han lavede ikke så meget. Den eneste ting, der hjalp historien på vej, var hans bror Aaron, som havde en fortid, der gjorde ham relevant for handlingen. Leo derimod, ikke så meget.

NAOMI
… kender vi ikke rigtig. Og det var noget, der gjorde virkelig ikke gavnede historien. For den gav ikke læsren en grund til at gå op i hvorfor hun forsvandt. Ja, det er da underligt, but why should I care, når jeg ikke kender tøsen eller hendes fortid? Jeg er helt sikker på, at hvis der havde været 50 sider fra før Naomi forsvandt, så læseren ville kende hende en smule, og hun så derefter forsvandt og man spolede tiden frem til der hvor bogen egentlig starter, så ville der have været en større interesse for, hvad der var sket med hende og hvor hun var nu. Men i stedet for vi 5 sider med fortid, og så er vi igang, og det var ikke nok. Læseren kender ikke Naomi nok til at gå op i, at hun forsvinder og når så meget af bogen fokuserer på så meget andet, end hvad der sker med hende, så bliver det lidt ligegyldigt. Der er flashbacks her og der, men de er så spredt og så korte, at det ikke gjorde nogen forskel (ikke for mig i hvert fald). Det eneste jeg ved om Naomi, er, at hun godt kan lide anime og cosplay. Det er ikke nok til, at jeg vil gidde finde ud af, hvor hun blev af, eller hvad der er sket med hende. 

fullsizeoutput_805.jpeg

Af og til føltes det som om, at bogen ikke engang selv vidste, hvad der foregik, eller hvem det var, den fulgte. Der var på et tidspunkt (på side 285) at bogen omtale karakteren Rose Carter som Rose Sanders… lille ting, men når det er en af bogens hovedpersoner, så burde forfatteren(e) da huske hvem der hedder hvad. Moderen og Reds forhold var også meget underligt. Først skælder moderen ud på Red over at være homoseksuel. Hun kalder hende ulækker og pervers, og hun siger endda “du er ikke min datter.” (s. 278). Hen mod enden har Red og moderen endnu en samtale, som skal prøve at redde deres forhold, hvori moderen siger “Jeg hader dig ikke […] det kan godt være jeg fik det til at fremstå som had.” (s. 339) …. Dette modsiger jo totalt deres tidligere skænderi og må jeg påpege, at ingen anden samtale har fundet sted siden deres skænderi. I hvert fald ikke mere end “vil du række mig vandet”. Derfor har Red intet gjort, der kunne ændre sin mors syn på homoseksualitet, og derfor falder intentionen om at redde deres forhold helt til jorden.

 

Det var ting som disse, der virkelig ødelagde historien for mig, men det der virkelig, virkelig fik smadret det hele, var da “skurken” blev afsløret… Mr. Smith.

Hvordan kan det have været ham? Der var ingen – og jeg mener ingen – spor, hints eller bare en god nok alibi til, at det kunne have været ham. Men det var det.

fullsizeoutput_809.jpeg

For mig virkede det som om, at forfatterene gerne ville have at skurken skulle være en læseren kendte til, og den eneste, som åbenbart var kvilificeret til at få denne rolle, var altså Mr. Smith. Det er også fint nok… hvis vi bare havde fået hints til det. Sådan at vi som læsere selv kunne gætte med, og dermed få en tilfredstillelse når det hele så blev afsløret (eller chok, hvis man ikke havde regnet den ud). Da jeg læste ordene “det er Smith.” så jeg op og sagde “nåh,” og læste videre. Det var det. For bogen gav mig stadig ikke en grund til at gå op i Naomi eller hendes forbryder. Det hele var bare et stort “nå”. For hvorfor hjælpe Red, Rose, Leo og Naomi, når han gerne ville skade Naomi? Når han går så meget op i deres band, hvorfor så skade deres stærkeste spiller? Der er ingenting i disse handlinger, der fortæller læseren, at han er ude på noget, eller har gjort noget. For disse er alle opvejene kvaliteter, men måske er det en keep your friends, your enimies closer situation? Men hvad får Smith ud af at gøre det her? Jeg kan ikke svare på det. Og jeg har læst bogen.

Der skete ikke rigtig noget indtil side 238, som fangede mig – og det er mere end 62% af bogen. Jeg er faktisk ret ked af, at jeg ikke kunne lide denne bog, for den havde en hel del potientiale. Den er blevet sammenlignet med “Vi var løgnere” og det synes jeg næsten er en fornærmelse til den bog. For mig, er den lidt mere som Pretty Little Liars, så hvis du er vild med det – selv efter sæson 5 – så synes jeg du skal give bogen et skud. Den har et fedt format med sms-beskeder og emails, og det synes jeg fungerede super godt, men det var desværre ikke godt nok til at trække den op på de 2 stjerner. Derfor bliver den på en enkelt. 

fullsizeoutput_801.jpeg


Mange tak til Politikens Forlag, for at have tilsendt mig denne bog.

Nogle bøger rammer bare mere end andre, og denne var desværre ikke en af dem for mig, men hvis du kunne tænke dig at vide mere om Mirror Mirror, kan du det her:

Køb bogen: https://www.saxo.com/dk/mirror-mirror_cara-delevingne 
Min video anmeldelse: KOMMER SNART 

Følg Politikens Forlag
Facebook: https://www.facebook.com/politikensforlag/

Instagram: https://www.instagram.com/politikensforlag/
Hjemmeside: https://www.politikensforlag.dk/

 

Skrevet af Josefine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s