“Aristoteles og Dante […]” af Benjamin Sáenz

Dante kan svømme. Det kan Ari ikke. Dante er veltalende og selvsikker. Ari har det svært med ord og tvivler på sig selv. Dante drømmer sig væk i poesi og kunst. Ari forsvinder i mørke tanker om den bror, der sidder i fængsel. Dante er lys i huden. Ari er meget mørkere. Man skulle tro, at en dreng som Dante ville være den sidste, der kunne bryde de mure ned, som Ari har bygget om sig selv.

Men da Ari og Dante mødes, sker der noget. De deler bøger, tanker, drømme, latter. De lærer hinanden nye ord og begynder langsomt at omdefinere hinandens verden. Og de opdager, at universet er et stort og besværligt sted.

Dette er historien om to drenge, Ari og Dante, der må lære at tro på hinanden og på styrken af deres venskab, hvis de nogensinde skal blive mænd.

IMG_0413.JPG

Jeg havde så mange forventninger til ‘Aristoteles og Dante’, men det der mødte mig blæste mig bagover. Den var så anderledes og unik, at det overgik mine forventninger fuldstændigt.

Bogen starter ud utrolig stærkt og man er med det samme grebet af stemningen. Historien udfolder sig over et par år, men starter ud i 1987 – 80’erne er virkelig blevet et årti jeg har lært at elske efterhånden. Vi følger karakteren Aristoteles (Ari), der i sin sekstende sommer møder drengen Dante; de to former hurtigt et venskab. Jeg synes det blev portrætteret på en måde, der var meget realistisk, men jeg synes dog deres væremåde ikke helt stemte overens med deres alder. Jeg ved ikke om det bare er fordi vi som teenage-genereation har ændret os utrolig meget fra hvordan man var i 80’erne, eller om det bare var forfatteren der missede forbi på det punkt, men lige meget hvad synes jeg det var ret akavet. De var meget barnlige når de var sammen; de legede en hel del lege, hvilket ikke er noget 16 årige drenge (efter min opfattelse) gør idag. Men som tiden gik i bogen, blev de også mere modne. Deres venskab var virkelig godt udviklet og havde utrolig meget dybde, og det var noget jeg satte meget pris på. Min yndlings karakter i bogen var unden tvivl Mr. Quintana (Dantes far). Han var sådan en skøn karakter og hans tilstedeværelse bragte scenerne så meget mere til live.

img_0371.jpg

Udover at have etnisitets repræsentation har bogen også LGBTQ+ repræsentation. Jeg synes det er så utrolig vigtigt at bøger som denne findes, så vi kan lære fra hinandens kulture og levemåder. Både Ari og Dante er mexicanere, og det omtales meget i bogen, hvordan de prøver at finde sig selv, mens de stadig prøver at være tro til deres rødder. Især Dante har problemer med at få det hele til at hænge sammen, og det tror jeg er noget mange unge kan sætte sig ind i. LGBTQ+ repræsentationen var også god, men var noget der blev indtroduceret ret sent i bogen. Det var ikke den, der var bogens main-focus hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Den lå lidt imellem linjerne hele bogen igennem, og blev samlet rigtig fint op på tid aller sidst.

Skrivestilen var en smule svær at bedømme, for den havde både positive og negative aspekter. Den skiftede meget; nogle gange var der massere af tekst, der beskrev situationer, tanker og omgivelser, og andre gange var der hele sider kun med dialog. Jeg er normalt meget glad for dialogspækkede historier, men her var der tit meget lidt indikation om, hvem der sagde hvad, og derfor blev mange scener ret forvirrende. Hvis man ikke helt havde opfattet hvem af de to, der startede en samtale, var det derfor svært at forstå hvad der foregik. Dog synes jeg at når der ikke var så meget dialog, var beksrivelserne og måden scenerne udforldede sig på, utrolig godt skrevet og Sáenz forstår virkelig hvordan man sætter en scene og ikke mindst skabt en stemning. Igennem meget af bogen mindede den mig om ‘Call me by your name’, da begge forfattere har ens måder at skrive på, som fik det der skete i bogen til at virke betydningsfuldt.

IMG_0360

Layoutet i bogen var rigtig flot. Den var delt op i dele og hver del havde et citat, som alle havde relevans til historien. Jeg var også meget glad for skrifttypen der fortalte hvilket kapitel nummer man var nået til. Selve længeden på kapitlerne var jeg også meget stor fan af, da de var ret korte og derfor blev men mere motiveret til at læse bogen. Jeg fløj mildest talt igennem den, for jeg hele tiden havde tanken “ah, bare et kapitel mere,” hver gang jeg afsluttede et. Og når bogen er så fangende som den er, og der sammentidig er korte kapitler, er den hurtigt læst. Der når også at ske en hel masse på bogens 388 sider, som holder interessen hos læseren. Nogle gange kunne der godt være steder hvor den blev lidt langtrukken, men det fiksede forfatteren ved at indsætte noget spædning i form af plottwists. Sammen med det, karakterene og historiens skildring af etnisitet, seksualitet og ikke mindst dens budskab, så jeg var glædeligt overrasket op til flere gange over denne bog!

Jeg giver i alt bogen 3,75/5 stjerner, da den for mig havde for mange mangler, til at kunne ramme fire stjerner rent. Med det sagt, så er ‘Aristotles og Dante’ en af de bedste LGBTQ+ bøger jeg har læst i år, og jeg har hørt en lille fugl synge om, at der er en 2’er på vej, og den vil jeg se meget frem til at læse.


39677863Titel: Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
Original titel: Aristoteles & Dante discover the secrets of the universe
Trigger Warnings: homofobi, vold
Forfatter: Benjamin Alire Sáenz
Forlag: CarlsenPuls
Udgivelsesdato: 7. juni 2018
Antal sider: 388
Antal stjerner: 3,75/5

*bogen var et anmeldereksemplar fra forlaget*

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s