“Hvis det er os” af Becky Albertalli & Adam Silvera

Mød Ben og Arthur. Ben er en drømmer – såret og i gang med at sende ex-kærestens ejendele tilbage til ham. Arthur er i New York for første gang – og kæmper for at komme til at føle sig hjemme. Første gang de ser hinanden, støder de bogstaveligt talt sammen på et posthus. Derefter finder de hinanden igen ved hjælp af Craigslist. Er det skæbnen? Det ser sådan ud. Men efter en række katastrofale første dates, bliver Ben og Arthur måske nødt til at se i øjnene, at universet skulle have blandet sig helt udenom.

Hvis det er os er en roman om at tro på kærligheden, selvom skæbnen stiller forhindringer i vejen. For hvad hvis det virkelig er os?


Årets contemporary bog. Hands-down! ‘Hvis det er os’ har det hele og mere til. Fantastiske karakterer, fænominal repræsentation – både af etnisiteter, lgbt+, men også neuropsykiatrisk lidelser (ADHD) – og en super sød og ligetil historie.

Handlingen finder sted i sommeren 2018 i byen New York. Og hvor tilbragte jeg noget af min sommer 2018? I NEW YORK!! Jeg kunne forestille mig det hele godt, og karakterene var mange af de steder, hvor jeg også var på mit besøg i byen. Den foregik også cirka samtidig med der hvor jeg var der; bogen starter den 9. juli og jeg ankom den 11. juli – så næsten samtidigt! Jeg kunne se meget af mig selv i karakteren Arthur, da også han oplevede byen for første gang, og vi delte mange af de samme tanker og førstehåndsindtryk.

fullsizeoutput_b29.jpeg

Man kunne godt mærke, at der var to forfattere indeover dette projekt, da deres individuelle skrivestile skinnede meget igennem i måden de fortæller på. Derfor synes jeg det var godt, at der var to perspektiver, sådan de begge havde plads til at udfolde sig selv og deres evner, i stedet for at gå på kompomis med skrivemåden eller historiens udvikling. Noget jeg tilgengæld er træt af, i den danske version, er – og nu lyder jeg helt sikkert MEGET dobbeltmoralsk – at der var så meget engelsk med i den. Småord, man sagtens kunne have fundet et danskudtryk for, stod stadig på original sproget, og det irriterede mig helt vildt. Mest fordi det heller ikke var ensartet. Nogle stedder kunne en titel på en film være oversat til dansk, andre steder forblev den engelsk, selvom titlen findes på dansk. Og ja, det kommer fra en, der ikke kan udtrykke sig uden at skulle smide et eller andet engelsk ord ind.

Jeg synes tilgengæld det var mega hyggeligt hvordan de fik inkoporerert hinandens forbogstaver i historien så mange steder. Beckys karakter hedder Arthur Seuss, hans initialler vil så blive AS, som er de samme som Adam Silveras. Omvendt hedder Adams karakter Ben Alejo, som bliver til BA, der stemmer overnes Becky Albertalli. Også de gader de bor på, er Avenue A og B, og jeg elskede bare de små eastereggs, der blev dryssert ud over historien.

IMG_2227.JPG

Bogen er inddelt i større dele, der markerer hvor i deres bekendtskab Arthur og Ben er, og det var klart del 3, der var min yndlings. Jeg elskede måden det hele byggede op til den uundgåelige ende på, og hvordan et hele gik op i en højere enhed til sidst. Den åbne slutning var også en god måde at afslutte bogen på, så man som læser sidder med et håb om, at det hele vil gå dem godt.

Karakterene var godt fundet på, og de var alle sammen meget elsklige. Meget af dialogen mellem Ben og hans bedste ven Dylan, var virkelig guld værd. Jeg var helt klart mest glad for Adams dele af historien og hans karaktere, men Arthur og hans hyggelige person, var også virkelig sjov at følge. Det blev kun nævnt en håndfuld gange, at han havde ADHD, men måden det var indkoporeret i hans personlighed og opførsel, var virkelig god. Hele hans karakter var ikke bygget op over den her lidelse, og var ikke omdrejningspunktet for alle hans problemer – tværtimod! Den var der bare som en del af ham, og det satte jeg virkelig pris på, da jeg synes at sygdomme og lidelser tit bliver brugt som en karakters eneste kendetegn. Det gav et realistisk billede af en person med ADHD, og dem optræder der ikke mange af i ungdoms litteratur.

fullsizeoutput_af6.jpeg

Der er ret mange referencer til popculture i bogen: musicaller (‘Hamilton’, ‘Dear Evan Hansen’ m.m.), ‘Harry Potter’ og superhelte. Det er tydeligt hvilken genereation bogen er rettet imod, og selvom det er fedt at kunne dele fandom med karakterer, blev det også hurtigt lidt for meget for mig. Det er en ret stor del af karakterenes personligheder, at de er fans af specifikke ting. Mange direkte citater fra især musicallerne blev brugt, og jeg skal da være ærlig og sige, at det ikke var alt jeg fattede, caus’ your gurl don’t listen to that kinda music, sooo…🤷🏼‍♀️. Derfor følte jeg, at jeg missede en stor del af bogen. Det var nemlig ikke kun her og der, at der blev sunget noget af en speciel sang, nævnt en ‘Marvel’ karakter eller udtrykt meninger om ‘Harry Potter’ . Det var over det hele. Der var ikke ét kapitel, hvor der ikke dukkede mindst tre referencer op, og i længden blev det bare en smule irriterende. Det var som om de ikke kunne udtrykke sig selv og deres følelser, uden abesolut at skulle henvise til et eller andet. Jeg synes det var ret ærgerligt, at så meget af bogen gik med referencer til andre ting, som man ikke nødvendigvis alle kender til, og det er også med til at trække bogens rating ned for mig. Men en reference, jeg var MEGET glad for, var den af Tom Holland (my bae number 1 😛). Jeg skreg virkelig da jeg så hans navn, hahaha!

Overordnet set, var det en virkelig sød historie og den levede klart op til mine forventninger. Jeg ved ikke om vi kommer til at møde Arthur og Ben igen, men man har da vel altid lov at håbe!

Tusind tak til CarlsenPuls for at tilsende mig et forhåndseksemplar af bogen! ‘Hvis det er os’ udkommer den 9. oktober 2018.


39677954
Titel: Hvis det er os
Originaltitel: What if it’s us
Forfatter(e): Becky Albertalli & Adam Silvera
Forlag: Carlsenpuls
Udgivelse: 9. oktober 2018
Antal sider: 456
Antal stjerner: 4/5

*Bogen var et forhåndseksemplar givet som gave fra forlaget*

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s