“Sorteskyggen” af Sebastien de Castell

*Indeholder spoilers for den første bog i serien; ‘Spellslinger‘. *

Kellen har forladt jan’Tep-folket, men opdager snart, at han er en lige så elendig spellslinger, som han var jan’Tep-mager. Det hjælper ikke, at hans eneste allierede er en utilregnelig kortspiller og en tyvagtig egernkat. Men Kellen kommer først selv for alvor i problemer, da han møder pigen Seneira, der ligesom ham selv bærer på en smertefuld hemmelighed. Samtidig breder den mystiske sygdom Sorteskyggen sig med voldsom hast. Skal Kellen redde sig selv – og alle omkring sig – må han finde årsagen til epidemien. Kellen vikles ind i et farligt eventyr med magi, afpresning og mord. Og stadig flere spor peger tilbage på hans eget folk …Sorteskyggen er anden bog i fantasyserien Spellslinger. En serie med magi, bedrag og heltemod – og en onskabsfuld, talende egernkat.


Kellen har sorteskyggen og nu må han kæmpe med den, mens han også skal undgå at blive taget til fange af sit eget folk, der er ude efter ham. Ja, to’eren i ‘Spellslinger’-serien starter ud lige på og hårdt, og jeg var overrasket over, hvor hurtigt jeg faldt tilbage i historien.

IMG_2281

Sygdommen “sorteskyggen”, som er den Kellen finder ud af, at han lider af i slutningen af første bog, er selvfølgelig det største fokus for bogen, da titlen jo er ‘Sorteskyggen‘. Jeg synes faktisk, at det var meget rart at få lidt mere indsigt i, hvad det er for en sygdom, og også at der er flere forskellige former for den. Vi møder også nye karakterer, og jeg var rigtig glad for, at der i denne bog ikke var nær så mange nye mennesker, der havde noget med historien at gøre, og man derfor skulle holde styr på. Dog var der stadig flere steder, hvor mange mennesker optrådte, alle med svære navne, der igen var med til at gøre scener forvirrende. Især da to nye karakterer var i kamp, havde jeg svært ved at følge med – kunne ikke engang huske hvem der var den gode og den onde. Der er heller ikke mange personbeskrivelser, og når der er, er det ikke nogle man husker, og det er igen med til at gøre det hele meget forvirrende. Jeg savner noget der adskiller karaktererne fra hinanden, også selvom de ikke er specielt vigtige for historien.

Jeg var også vild med hvordan verden, som karaktererne lever i, blev udvidet og at vi fik andre steder af landet at se. Der var også et andet synespunkt på jan’Teperne end man så i 1’eren og det var egentlig meget spændende at få det. I 1’eren er de meget fremstillet som “det bedste folk nogensinde”, hvor nu er der også et negativt billede på dem.

IMG_2276.JPG

Jeg tog mig selv i at grine flere gange i denne bog, end i den første, og jeg synes virkelig at karaktererne fik mere dybde i denne bog, end i dens forgænger. Dog fulgte bogen en meget lignede “model” som 1’eren, og de var derfor ikke så forskellige når det kom til spændingen og afsløringer. Slutningen var heller ikke så overraskende, som nok var tiltænkt, men jeg satte dog pris på, at bogen ikke føles som et bindeled mellem 1’eren og resten af serien, som jeg tit synes 2’ere gør. Det er en historie, som, lige nu, virker vigtig for resten af serien, men om jeg vil læse videre, ved jeg ikke. Der er stadig lang tid til, at 3’eren udkommer på dansk, men når den kommer, vil jeg da ikke udelukke muligheden for at læse den. For selvom jeg nu har læst to af bøgerne i serien, føler jeg mig stadig ikke helt hooked.

‘Sorteskyggen’ var fin læse oplevelse, og jeg kan klart anbefale serien til folk, der leder efter et alternativ til ‘Harry Potter‘, er fans af ‘Avatar – den sidste luftbetvinger‘ eller er vild med verdner med et godt udarbejdet magisystem.


41081271
Titel: Sorteskyggen
Original titel: Shadowblack
Serie: Spellslinger
Nr. i serien: 2
Forfatter: Sebastien de Castell
Udgivelse: 30. august 2018
Forlag: Gyldendal
Antal sider: 336
Antal stjerner: 3,5/5

*Bogen var et anmeldereksemplar fra forlaget*

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s