“One of Us is Lying” af Karen M. McManus

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.

Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.

Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.

Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.

Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.

… men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?


En af de bedst modtagede YA-bøger fra sidste år, var uden tvivl ‘One of Us is Lying’ eller ‘En af os lyver’ som den hedder på dansk. Bogen udkom tidligere i år på dansk og har også her fået en hel del praise… men nu kommer miss sassy-pants og ødelægger det (og ja, det er mig. Jeg ved heller ikke hvornår det alter-ego er opstået, men nu kører vi med det, lmao).

Jeg har længe gerne ville læse bogen, og jeg altid fundet den virkelig interessant, men nu hvor McManus kommer til Bogforum, så jeg mit snit til endelig at få læst bogen. Jeg har hørt fra mange, at den “bare var sygt god” og at den “var mega svær at lægge fra sig”, og mine forventninger var derfor skyhigh. Desværre, blev de ikke mødt…

IMG_0017.jpeg

Starten og indledningen var egentlig meget gode, og jeg kunne godt lide at vi fik mødt alle karakterene før hele mysteriet gik igang, og at vi så “ulykken” fra flere synspunkter. Efter Simons død, gik det dog ned ad bakke for mig. Der optrådte helt vildt mange tropes og clichéer, som ikke gjorde noget godt for historien.

Jeg kunne ikke lide den romance, der meget hurtigt opstod mellem 2 ud af de 4 elever til eftersidning. Også den var meget set før, men de havde da nogle meget fine stunder sammen. Jeg synes dog det hele var lidt… urealistisk? For hvis du er står overfor at blive smidt i fængsel for mord (!!!) og din advokat siger ordret til dig “hold dig væk fra de andre”, så er det måske ikke det bedste valg at gøre det stik modsatte. Det optog også bare så meget plads, at det var svært ikke at blive irriteret over manglen på mystik.

Jeg hadede slutningen. Jeg hadede den meget. Den virkede meget antiklimatisk og for mig fik det bogen til at føles meningsløs. Jeg kunne ikke lide, at man ikke havde fået nogle hints igennem bogen til hvem morderen var, så man selv kan gætte med, og jeg kunne heller ikke lide, hvem den egentlige bagmand var. Selvom jeg ikke havde gættet hvem der stod bag det hele, var jeg ikke glad for, at bogen havde overrasket mig, men derimod sur over, at jeg nu endnu mere følte, at jeg havde spildt min tid.  Det var som om, at alt dette der var sket op til afsløringen, ikke havde nogen betydning længere, og det jeg stod tilbage med var en kærlighedshistorie. Hvis det bare havde været en contemporary, hvor den handlede om de to og deres kærlighed og intet andet, havde det været helt fint. Ligesom det, på den anden side, havde været en god thriller, hvis kærligheden ikke var der (… og at morderen var en anden). De to elementer spillede ikke sammen, og var for mig ligesom en skilt ganache: den fungerer bare ikke (og ja, jeg har set meget Bagedyst for nylig, men synes nu det passede meget godt ind, hahaha). I bogens epilog optræder der også følelsesmæssig utroskab, som på det tidspunkt egentlig bare var en prik over i’et for mig.

IMG_0026

Jeg synes virkelig at bogen var rodet og havde mange ting, der gik imod sig, som nemt kunne være blevet fikset, og som kunne have gjort den bedre. Den får 1,5 stjerner herfra, den halve får den for starten og en enkelt scene, som egentlig var meget spændende. Om jeg nogensinde vil læse noget fra Karen M. McManus igen, ved jeg ikke. Måske hvis hun skriver noget, der ikke er en triller, kan det være, at jeg giver den et skud.


Og det var så alle mine tanker om bogen… Meget langt, I know, men jeg synes også det er vigtigt, at der kommer en begrundelse for min lave rating. Men gæt hvem der får et herre akavet møde med McManus til bogforum… MIG! Jeg håber virkelig ikke at hun spørger mig om jeg kunne lide hendes bog, for så kan jeg da godt mærke, at stemningen vil dale en hel del. Jeg glæder mig dog til at høre hende fortælle mere om bogen og måske hun kan svare på nogle spørgsmål, der kan sætte bogen i et bedre lys hos mig. Ellers må det bare være “smil-og-nik” hele vejen igennem for mig, hahaha!

UPDATE: Karen var super sød og meget imødekommende. Det var meget spændende at høre om hendes fremtidige planer for karakterene og også en 2’er vil blive udgivet i løbet af de næste par år. Jeg har fået en del kommentare på min Instagram omkring min mening på bogen, og blev også spurgt om mit syn på bogen ændrede sig efter at jeg mødte Karen, og det korte svar her er: Nej. Jeg kan stadig ikke lide bogen, og det er der ikke noget, som har eller vil komme til at ændre på. Jeg ser forfatter og bog som to vidt forskellige ting, og man kan sagtens synes godt om en forfatter, og ikke være den største fan af deres produkt. Og det er sådan jeg har det med mange forfattere, både herhjemme og i udlandet. De er super søde mennesker, men deres bog siger mig ikke så meget, og det er også sådan jeg føler omkring ‘One of Us is Lying’ og Karen McManus som forfatter. 🤷🏼‍♀️

Læs anmeldelser af bogen fra nogle, der kunne lide den mere end mig her:

Flyvmedmig
Skrivepulten
thebookishboegeskov


32887579

Titel: One of Us is Lying
Dansk titel: En af os lyver
Forfatter: Karen M. McManus
Udgivelse: 2017
Forlag: Penguin
Antal sider: 358
Antal stjerner: 1,5/5 ⭐️

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s