“Under Stjernerne” af Anna Todd

Tyveårige Karina Fischer bor i en lille amerikansk by, som grænser op til en stor militærbase. Hun flyttede hertil med sin familie, da hun var sytten, og arbejder i dag som massør i den lokale skønhedssalon. Det er endelig lykkedes hende at lægge en hektisk fortid bag sig, og hun føler for første gang længe, at hun er faldet til ro. Da Karina møder den tavse og indadvendte soldat Kale, føler hun sig draget af hans stille væsen, som lader til at være den perfekte modpol til hendes eget før så kaotiske liv.

Kale siger ikke meget, og Karina udfylder hurtigt tavsheden med sine egne drømme. Men efterhånden som Karina drages ind i Kales verden, opdager hun, at intet er så rosenrødt, som hun havde forestillet sig.



Endelig noget nyt fra Anna Todd! Jeg har været så spændt på at se, hvad hun ville gøre nu hvor dette er hendes første serie siden ‘After‘-serien blev afsluttet. Bogen er meget kort i forhold til hendes tidligere bøger, så jeg gik ind med det mind-set, at den ville være mere struktureret, og historien ville være mere lige til i stedet for alt det frem og tilbage, der optræder i ‘After‘. Efter at have læst den, er jeg nu alligevel større fan af ‘After‘.

Bogen starter i 2019 med et enkelt kapitel sat i det år, før vi springer tilbage til 2017. Vi hører aldrig fra 2019 igen, så jeg ved ikke hvad vi skulle bruge det kapitel til, eller hvorfor det var der. Måske kommer det igen i senere bøger… men så ville jeg tænke, at man da glemt det igen? Det gav ikke mening for mig, og det gav mig ikke den bedste start på bogen.

fullsizeoutput_bd9

Jeg fik hurtigt et indtryk af, at Todd prøvede at gøre læseren meget opmærksom på, at det her IKKE var ‘After‘, men det floppede ret hurtigt. Hun har valgt at gøre hovedkarakteren, Karina, uskyldig, meget venlig og imødekommende, og så elsker hun en specifik håndfuld bøger. Men det er ikke Tessa, nej, for Karina har – wait for it – … BRUNT HÅR! Hel anden tøs, det kan vi jo hurtigt blive enige om, ik’?. Og brunt hår er nok den eneste personbeskrivelse vi overhovedet får omkring Karina. Jeg kan bedre beskrive Karinas massørsalon rum end jeg kan beskrive hendes udseende.

Der var af og til hints som “mit mørke hår fik mig til at se bleg ud” – eller noget i den stil, -men det kom så sent i bogen, at man allerede havde dannet sig et billede af hvordan Karina så ud. Det samme galt for Kael (eller Kale? Det skiftede af og til, så jeg ved ikke hvordan man staver hans navn tbh). Det var først lidt over halvvejs, at jeg fik en mistanke om, at han var mørk i huden. Det blev ikke sagt nogle steder, og det er da en rimelig stor detaljer tænker jeg? Sådan indenfor repræsentations barometeret ligger den jo rimelig solidt med et interracial-relationship, men det bliver slet ikke nævnt. Og grunden til, at det gik op for mig, var fordi han blev forskelsbehandlet af en betjent på grund af hans hudfarve. Ikke engang denne situation bliver anderkendt som det den her; policebrutality. Det bliver kort beskrevet og Karina er chokeret, men efter lidt snak er det hele bare glemt og så er vi videre. Der bliver ikke rigtig samlet op på denne oplevelse, hvilket så får mig til spørge: “hvorfor inkludere det, hvis du ikke vil anderkende, at det er rigtigt problem?”. Jo, det er da godt hun har det med for at skabe opmærksomhed omkring det, men efter at have læst ‘The Hate U Give’, virker det bare som et svagt forsøg. Og når der ikke samles op på det, eller gjort noget ved det, så kunne hun lige så godt have undladt det.

Noget andet jeg ikke kunne lide var bogens opbygning og pacing; Der skete ikke ret meget. Nærmest hele midten af bogen var én fest, som ikke havde den største indvirkning på karaktererne eller den senere handling. Ellers er Karina meget på arbejde og vi hører om at blive masseret. Og så… er hun hjemme… og… så kommer Kale forbi… og så er hun meget forelsket i ham… og så siger han noget, hun ikke kan lide, og så bruger hun udtrykket “hVoR VOvEr hAn?!” maaange gange, for så at have glemt det, hun ikke kunne lide få sekunder senere. Det gav ikke mening og meget af bogen føltes ligegyldig, fordi det ikke havde en senere indvirkning på karakterene.

fullsizeoutput_bd6.jpeg

 

Jeg hadede hvor mange ‘Riverdale‘ referencer der var. Hvis du ikke har set ‘Riverdale‘, så vil du ikke forstå meget af bogen. Kale (eller Kael, we still don’t know) fortæller, at han er født i byen Riverdale, og hun svarer så at “ej hun elsker den serie” (ikke en rigtig quote, btw) og det synes jeg var meget sjovt… Men der kom hele tiden flere og flere referencer, og endda også en sammenligning mellem noget Karina gik igennem, med noget der skete i serien. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor forældet bogen bliver om bare et par år, når ‘Riverdale‘ ikke er aktuelt længere. På den måde skriver Todd ikke tidsløse bøger; de er meget nutidige og er skrevet til ét specifikt publikum. Hun rækker ikke ud og prøver at skrive noget med en dybere mening, eller med karakterer der går igennem noget og overkommer det, sådan at bogen har et budskab. Hendes bøger er til underholdning og kun det. Det er også helt fint, men jeg mener bare hun har potientiale til mere end det.

For selvom ‘Stars’ er ny serie, er det stadig en serie som hun skriver til fansene af ‘After’. Hun leder ikke efter et nyt publikum, eller prøver at skrive til et bredere publikum end dem hun har nu. Hun sælger specifikt ‘Stars‘ til de samme mennesker, og det er derfor – tror jeg – at der ikke er den store udvikling i hendes skrivestil eller opbygning af en bog. Det er der ikke behov for, for hun ved, at det her virker. Men hvis hun skal etablere sig som en respekteret forfatter, og ikke “bare” én, der fik succes fra Wattpad, ville jeg sige, at det var vigtigt, hun fik mere substans i hendes historier, og også fandt ud af at strukturere en bog bedre. For ligesom ‘After‘, så skete der ikke meget, og der var ikke den store personudvikling, fordi historien kun strakte sig over så kort tid (én uge). Det er tydeligt den ligger op til en to’er, men jeg ville egentlig hellere have haft én god bog, end en svag triologi (eller hvor lang denne serie nu end bliver). Der var bare for lidt historie til at skabe en stærk bog i ‘Under Stjernerne‘, og det er derfor den får så lav en rating fra mig.

fullsizeoutput_bd7

Selvom jeg ikke var så vild med Stars, så har jeg stadig nogle Anna Todd bøger på min reol, som jeg stadig gerne vil læse. Det næste jeg læser fra hende bliver Landon-serien, så måske den har samme charme som ‘After‘-bøgerne har, nu hvor den ikke er udenfor ‘After‘-universet?


41957721
Titel: Under Stjernerne
Original titel: Stars
Serie: Stars (nr. 1)
Forfatter: Anna Todd
Forlag: People’s Press
Udgivelse: 26. september 2018
Antal sider: 261
Antal stjerner: 1,5/5

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s