“Windfall” af Jennifer E. Smith

Lad heldet finde dig. 

Alice tror ikke på held – i det mindste ikke den gode slags. Men hun tror på kærligheden og har i noget tid nu, haft øje for sin bedste ven, Teddy. På hans 18-års fødselsdag – lige da det virker til at de er på randen af noget – køber hun en lottokupon. Til deres overraskelse vinder han 140 millioner dollars, og det ændrer alt.  

Til at starte med, virker det som en drøm der bliver til virkelighed, især siden ulykke er fremmed for de to. Da Alice var barn vandt hun det værst tænkelige lotteri, da hendes forældre døde med kun et års mellemrum fra hinanden. Teddys far efterlod familien med en dyb gæld, som de ikke kan betale. Igennem det hele har Teddy og Alice holdt sammen. Men nu, mens de diskuterer effekten af Teddys nyfundne rigdom, åbner der sig en afgrund imellem dem. Og snart begynder pengene at føle sig som en mere forbandelse end et held.

Oversat fra den engelske bagsidetekst fundet på Goodreads


Første gang jeg hørte om denne bog var på Booktube omkring dens udgivelse i 2017, og siden har jeg ikke kunne slippe min interesse i bogen. Så da jeg fandt den i en boghandel i New York tilbage i juli (og den ovenikøbet var signeret), blev jeg nødt til at købe den. Nu er den blevet læst, men det var ikke helt hvad jeg havde forventet…

fullsizeoutput_bd1.jpeg

Hovedpersonen, Alice, bor i Chicago sammen med sin fætter, Leo, og sin tante og onkel efter forældrenes død. I sin opvækst har hun taget del i meget velgørenhed og frivilligt arbejde, og dette er stadig noget hun går meget op i. Hun er forelsket i sin bedste ven, Teddy, og denne romance bliver vi introduceret til allerede i andet kapitel af bogen. Der var meget frem og tilbage imellem dem, men samlet set, synes jeg at romancen var meget “meh”. Den havde ikke den dybde man skulle forvente, og minder mere om et længerevarende chrush, der ikke bliver til noget. Alice gik for det meste bare rundt og ventede på at Teddy skulle tage initiativ, fremfor selv at gøre noget. Det var ret irriterende, fordi hun af og til bebrejdede ham for det, hvilket jeg synes var meget unfair.

Alice var meget bedrevidende, og til tider også arrogant, overfor de folk, som ikke delte hendes livssyn. Jeg var ofte irriteret på hende på grund af ting hun sagde eller gjorde, og især fordi hun ikke lod til at lytte til andre. Hun skulle hele tiden fremlægge sine egne problemer eller komme med sin mening. Ofte påvirkede hun andre karaktere til at have det dårligt med sig selv, på grund af det hun sagde, især Teddy. Hun ville ikke selv tage imod nogle af pengene, men forventer på samme tid at Teddy skal gøre det hun ville have gjort hvis hun havde vundet. På den måde er hun meget dobbeltmoralsk, fordi hun ikke vil lade ham bestemme, hvad der skal ske med pengene. I realiteten burde hun ikke have noget at skulle have sagt, fordi hun valgte ikke at tage imod pengene. Det var vildt irriterende, at hun ikke bare kunne lade ham være, og lade ham bruge pengene på hvad han ville. Hun mente de ændrede ham, og jo selvfølgelig blev han påvirket af det pengene kunne gøre for ham. Dette ville Alice ikke acceptere og fik på den måde Teddy til at fremstå negativt. Det var jeg uenig i, fordi han gjorde alt det han kunne for at gøre hende glad; gav hende muligheden for at få penge, som hun kunne gøre med hvad hun ville. Hun bebrejdede ham noget, som hun selv var skyld i, og det var med til, at jeg ikke var så vild med hende. Dog vil jeg sige at hendes backstory var meget godt udarbejdet og det var tydeligt at hun var meget påvirket af det hele bogen igennem. Det var ikke bare noget der blevet skrevet ind fordi det var belejligt for karakteren og handlingen, men derimod som en tragedie, mange var påvirkede af.

UZlIDBIRQWitPLpDMwAsyw_thumb_bed

I starten savnede jeg lidt repræsentation, men det blev der heldigvis hurtigt ændret på, da Leos love-interest, Max, blev introduceret. Deres forhold havde mere dybde end det, Alice håbede at have med Teddy. Leo og Max havde en historie sammen, de havde et problem, som de prøvede at løse, og intriger der var med til at skabe spænding for læseren at høre om deres forhold. Jeg ville hellere at Leos romance havde været i fokus, fremfor Alices chrush på Teddy.

Skrivestilen var meget simpel, men selve opbygningen af bogen var ret tung. Et af mine største problemer med bogen var længden. Den var alt for lang, og jeg havde ofte lyst til at læse noget andet, fordi der ikke skete noget der kunne holde min opmærksomhed. En almindelig YA-contemporary er ca. 300-320 sider, men ‘Windfall’ var lige godt 420 sider. Der var mange scener, som var ret ligegyldige, og som ikke gav noget til historien. Mange af scenerne kunne sagtens være kortet ned til det halve, hvor kun det vigtigste var med. Meget af dialogen kunne jeg godt lide. Det var et godt flow, og med den humor som blev tilført fra Teddy, fik vi et godt mix i personligheder, som også kom til udtryk i dialogen.

fullsizeoutput_bd5.jpeg

Dette var min første Jennifer E. Smith bog, og hun har en del flere contemporary bøger derude. ‘Windfall’ var den, jeg mente, der havde det mest spændende plot, og nu hvor det viste sig ikke at fungere helt som ønsket, ved jeg ikke om jeg gider læse en af hendes mere simple bøger. Dog vil jeg sige, at hvis man leder efter en simpel og meget klassisk YA-contemporary, med et dynamisk venskab og en godt udarbejdet forhistorie til alle karakterene, så kan ‘Windfall’ være noget for dig.


32048554

 

Titel: Windfall
Forfatter: Jennifer E. Smith
Forlag: Delacorte Press
Udgivelse: Maj 2017
Antal sider: 416
Antal Stjerner: 3/5

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s