“Kære Evan Hansen” af Val Emmich

Kære Evan Hansen, 

I dag bliver en fantastisk dag, fordi…

Evan har altid følt sig alene, men da hans brev til sig selv havner i de forkerte hænder, bliver han pludselig trukket ind i en families sorg over tabet af deres søn, og det giver ham muligheden for at være en del af noget. Pludselig har den angstramte Evan et nyt formål. Og et website. Han er selvsikker, og han går viralt. Alle dage er fantastiske. Indtil alt er i fare for at falde sammen omkring ham, og han bliver konfronteret med sin værste fjende: Sig selv.

En hvid løgn fører til store sandheder i denne varme coming-of-age-fortælling fyldt med sorg, autenticitet og kampen for at høre til i en tid med hurtige forbindelser og dyb isolation.


Man kan vidst godt sige, at ‘Kære Evan Hansen’ er en af de mest hypede bøger på markedet lige nu. Især med den store succes som musicallen, som bogen er baseret på, har fået over de sidste par år. Jeg har også set den blive refereret i andre bøger, eks. “Hvis det er os”, og jeg havde derfor ret store forventninger til den (ligesom så mange andre bøger jeg læser, ahahaha!). Desværre må jeg meddele, at jeg slet ikke forstår hypen. It breaks my heart to tell you, fordi jeg ville gerne elske den her bog. Men det simple svar er, at det gjorde jeg ikke. Lad mig fortælle dig hvorfor…

fullsizeoutput_c00.jpeg

Mit første og største problem med bogen var Evan Hansen. Som titelkarakter, har han ret meget indflydelse på historien, men jeg kunne virkelig ikke lide ham. Han var ikke skrevet som en karakter det er meningen du ikke skulle lide, men var det derimod bare. Jeg hadede hvordan han håndterede alle situationer, han blev udsat for, og jeg var meget imod nærmest alt han gjorde. Han kunne have redet misforståelsen med brevet, som han stod overfor meget tidligt i bogen, så nemt, men han valgte bevidst at lade være. Det ville have været så nemt at sige: “Hey, undskyld, men der er sket en misforståelse her.” og så forklare alt det med hans psykolog og brevene. Det havde været fint, forældrene ville måske have forklaring på noget af brevets indhold, der involverede deres datter – og Evans love-interest, Zoe – og så ville han have haft en akavet samtale OG DET HAVDE VÆRET DET. Easy-peasy. Men ak, det var ikke den vej vi skulle gå, og det var der, jeg mistede alt jeg havde for Evan, hvilket ikke var meget til at begynde med. Hans valg var usmagelige og jeg var utilpas igennem meget af bogen, fordi det hele kom så langt ud.

fullsizeoutput_c07.jpeg

Jeg følte at hverken Evan eller nogle af de andre karakterer havde nogen dybde. De var alle sammen meget 2D og overfladiske, og det blev historien også meget hurtigt. Den omhandler nogle vigtige emner som angst og selvmord, men jeg kunne ikke mærke karaktererne, og det var noget jeg manglede. Jeg havde ingen følelsesmæssigt tilknytning til nogle karakterer, og kunne godt have brugt mere dybde og fokus på Evans angst. Vi fik at vide, at han har det, at han tog piller og gik til psykolog. Nogle gange var der også scener, hvor vi fik en fornemmelse af, at han fik et angstanfald, men jeg ville gerne have haft det noget dybere. Jeg kunne ikke mærke følelsen af at drukne, som er det han fortalte, at det føles som, når han fik et anfald. Jeg så mere scenen langt væk fra, fremfor at være ham og føle det han følte.

Selve længden på bogen, var også et problem for mig; jeg synes den var for lang. Der skete ikke nok til at jeg følte mig underholdt, og der var mange gange hvor jeg gerne ville DNF’e bogen, fordi jeg ikke var interesseret nok. Dens pacing var for langsom til mig, og der var mange steder hvor jeg skimmede siderne, bare for at komme videre. Det var ret ærgerligt, for den var egentlig en velskrevet bog. Det var et meget godt flow i sproget, men jeg synes det blev ødelagt af bogens pacing.

fullsizeoutput_c01.jpeg

‘Kære Evan Hansen’ var altså ikke noget for mig, men jeg er dog ret sikker på, at det er en smagssag. Den er meget elsket af mange i verden, og jeg tror, at hvis man lider af angst, at man måske ville få mere ud af bogen eller se mere af sig selv i Evan. Der er også nogle danske bogbloggere, der har elsket bogen mere end mig, og dem vil jeg lige linke til her, som de efterhånden bliver postet:

Karina fra Readingraindrops

Julie fra Bogfeber

Tusind tak til Carlsenpuls for anmelder eksemplaret og den fede PR-pakke!


42975646

 

Titel: Kære Evan Hansen
Original titel: Dear Evan Hansen
Forfatter(e): Val Emmich med Steven Levenson, Benj Pasek & Justin Paul
Forlag: Carlsenpuls
Trigger warning: selvmord, stoffer
Antal sider: 376
Antal stjerner: 2/5

*Bogen var et anmeldereksemplar fra forlaget*

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s