Grisha-trilogien af Leigh Bardugo

SKYGGEHAVET – en ørken af livsfarligt, uigennemtrængeligt mørke – har delt nationen Ravka i to. Det engang så stolte rige er på randen af kollaps.

ALINA STARKOV – en bleg, forældreløs pige – opdager en enestående evne, da hendes bedste ven såres livsfarligt under en rejse gennem mørket. En evne, der giver Alina adgang til grishaernes overvældende verden.

MØRKNINGEN – en fascinerende, forførende og ubegribeligt farlig mand – er grishaernes hemmelighedsfulde leder. Med Alinas hjælp vil han oplyse Skyggehavet og genrejse riget.Men intet er, som det ser ud til, og mens rigets skæbne hviler på Alinas skuldre, er hun tvunget til at se sandheden om grishaerne i øjnene – og om sit eget forhold til deres dragende leder.


Generelt om serien
Original titel: Shadow and Bone, Siege and Storm, Ruin and Rising
Serie: Grisha
Sprog: Engelsk (er også udgivet på dansk)
Forfatter: Leigh Bardugo
Forlag: Indego

Shadow and Bone (Pigen og Mørkningen)
Udgivelsesår: 2012
Antal sider: 358
Antal stjerner: 5/5⭐️

Overordnet set var jeg stor fan. ‘Shadow and Bone’ havde det hele og var et klassisk eksempel på en fantasy bog. Man kan godt mærke at den er fra 2012 med dens mange tropes (den udvalgte, trekants drama, mystisk men lækker skurk), som også er til stede i mange andre fantasybøger fra samme tid. Det gjorde mig dog ikke spor, og jeg var meget fanget af handlingen hele bogen igennem. Jeg var især vild med the Darkling (Mørkningen) og den udvikling, der var i hans karakter og Alinas syn på ham. Han var en meget interessant skurk, og man kunne aldrig helt vide, hvad man kunne forvente af ham.

Det eneste jeg var træt af, var starten. Der var meget information, som man skulle forstå forholdsvis hurtigt for at kunne følge med. Det gjorde egentlig, at jeg ikke havde lyst til at starte bogen, fordi det var så uoverksueligt. Karaktererne og stederne i bogen har alle russisk-inspirerede navne, og når et sted eller et bereb blev forklaret, var det som i en faktatekst, og derfor var det tungt og svært at finde rundt i. Kortet forrest i bogen var dog en kæmpe hjælp, og jeg brugte det meget igennem hele bogen.

Siege and Storm (Den sorte kætter)
Udgivelsesår: 2013
Antal sider: 386
Antal stjerner: 3,5/5⭐️

‘Siege and Storm’ var helt klart ikke nær så god som sin forgænger. Meget af dens pacing gik tabt i krigstrategi og møder mellem Grisha’er og Kongens råd. Jeg var ret ligeglad med meget af det, og i sidste ende gjorde det ikke noget for plottet, at vi havde denne viden. Jeg elskede dog starten, og den var god til at hive mig tilbage ind i bogens verden, selvom der er gået et par måneder mellem jeg læste bog 1 og bog 2. Bogen begyndte som sagt at tabe sin pacing omkring midtvejs, men kom stærkt tilbage med sine sidste ca. 100 sider. Jeg kunne ret godt lide dens slutning, og kunne slet ikke lægge den fra mig til sidst. Jeg manglede dog ofte et kort, som ikke var med i min udgave af bogen. Ofte blev jeg forvirret over hvor vi var henne, og hvor langt der var fra sted til sted.

Der blev introduceret ret mange nye karaktere i 2’eren, og jeg elskede især karakteren Nikolai og hans mange personaer. Han var meget utilregnelig, men stadig én man holdte af, og jeg elskede hans personlighed. Han var en god tilføjelse til gruppen, og redede bogen op til flere gange med sin tilstedeværelse.

Ruin and Rising (Skyggernes trone)
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 350
Antal stjerner: 3/5 ⭐️

Hvis vi kun kigger på de cirka 150 første sider, så ville det have været en 5/5. Alina var lige pludselig blevet en savage, Mal havde fået en kant og Nikolai var sit perfekte selv… Men så skulle vi absolut ud efter den dumme fugl. Hele den sektion af bogen var så langtrukken, meget lig det pacing problem som midten af ‘Siege and Storm’ også havde. Der var rigtig mange gange hvor jeg skimmede beskrivelser af omgivelser, fordi det ikke gav noget til plottet. Jeg manglede i den grad også en kort i denne bog. Jeg ved ikke hvorfor kun 1’eren har et kort, men jeg kunne virkelig godt have brugt det. De rejser mange steder hen, og er stort set i hele Ravka, men jeg vidste aldrig hvor. Jeg gav op til sidst og gad ikke blive ved med at lede efter et kort online. Jeg prøvede bare at følge med så godt som jeg kunne.

Slutningen var så utilfredsstillende. Jeg følte mig helt tom indeni og havde ingen ord, men ikke på den gode måde, men på den “hvad f*ck har du lavet, Leigh Bardugo?”. Den var så intetsigende, så “meh…”. Slet ikke det som hele triologien havde ledt op til. Deres showdown var skuffende, og jeg vil slet ikke komme videre indpå “miraklet”, der blev udført. De skulle have efterladt ham hvor han var, det ville have givet SÅ meget mere til historien, og givet slutningen den hjerteskærende følelse, som jeg manglede. Så til sidst endte den på 3 stjerner.


Overordnet set var jeg meget glad for Grisha-serien, men den havde klart også sine mangler. Jeg var meget glad for skrivestilen og elskede også mange af karaktererne, som jeg håber at støde på igen en dag. Nu glæder jeg mig bare til at læse ‘Six of Crows’, som er den alle praiser. Jeg har hørt en lille fugl – eller skulle jeg sige krage 😏 – synge om, at Nikolai dukker op i løbet af duologien, så det er jeg meget spændt på, haha! 😍

Jeg vil klart anbefale at læse Grisha-serien hvis du er interesseret i at dykke ned i Grishaverset. Dette er klart ikke Bardugos stærkeste præstation, men klart en god måde at blive introduceret for Grisha-verden, dens love og regler, og selvfølgelig backstory. Six of crows foregår efter Grisha-triologien, og jeg tror derfor du vil kede dig en del i denne triologi, fordi du allerede ved meget om Grishaverset.

Hvis du er vild med meget klassisk fantasy, med et hint af mythologi og kærlighed, så er Grisha-triologien helt sikkert noget for dig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s