“Six of Crows”-duologien af Leigh Bardugo

Kaz er et kriminelt geni, som har svært ved at sige nej til en umulig opgave. Med hjælp fra fem livsfarlige forbrydere, der hver især besidder særlige praktiske og magiske evner, vil han forsøge at befri et gidsel fra en uindtagelig fæstning. Belønningen er enorm – men dødstruslen er lige så stor. Den værste trussel … er dem selv.


Generelt om serien
Original titel: Six of Crows, Crooked Kingdom
Serie: Six of Crows (en del af Grisha-verset, læses som nr. 4 & 5)
Sprog: Engelsk (er også udgivet på dansk)
Forfatter: Leigh Bardugo
Forlag: Henry Holt and Company

 

Six of Crows (Kragens Kald)
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 463
Antal stjerner: 4/5⭐️
Reading vlog + anmeldelse: https://youtu.be/-wDK_dhjNuQ 

Siden bogen først udkom og folk på Booktube begyndte at omtale den, har jeg villet læse ‘Six of Crows’. Dengang var det nok mere baseret på dens udseende end dens egentlige plot (can you blame me? den er jo gude smuk 😍). Nu har jeg fået den læst og var overordnet set meget glad for den. Jeg elskede karakterene, måden deres synsvinkler overlappede med hinanden og også hvordan alle karaktererne sammen havde forskellige ting at bringe til gruppen. De var alle sammen unikke og gik alle gennemgik en udvikling. Selvom der var så mange af dem, virkede det aldrig som om, der var nogle, som blev glemt eller overskygget. Jeg var klart mest vild med Nina og Wylan, og hvordan vi igennem Nina fik et gensyn med Ravka og det vi kender fra Grisha-triologien, og med Wylan et indblik i Ketterdams elite. Bogen var en fed måde at udvide Grisha-verset på, og jeg kunne godt lide hvordan Ketterdam var så forskellig fra the Little Palace. 

Plottet var spændende, men der gik ret lang tid før jeg gik op i det og karaktererne. Ligesom i Shadow and Bone, var der en meget forvirrende start på bogen, og det gjorde også at jeg mistede lysten til at læse den. Jeg var lidt ligeglad med det der foregik, og karakterene fangede mig ikke. Men jo mere jeg læste, des bedre blev den også, men fordi der gik så lang tid før jeg blev glad for historien, får den 4 stjerner.

 

Crooked Kingdom (Det Korrupte Rige)
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 536
Antal stjerner: 5/5⭐️

Helt klart den bedste Grishabog jeg har læst til dato! Jeg lo, jeg blev vred, jeg blev overrasket og jeg græd! Det er noget, der virkelig ikke sker ofte for mig, og jeg var meget forbløffet over at den fik så mange følelser frem i mig. Jeg elskede alt ved bogen, og den var den perfekte afslutningen på duologien.

Man kunne mærke hvordan handlingen fra første bog stadig påvirkede karaktererne, og at der også kom nogle konsekvenser fra dem. Vi fik også et indblik i Wylans liv og jeg var helt vild med hans storyline. Den var meget interessant og det var fedt, at Bardugo havde ventet med at introducere den til nu. Også Jespers familie og fortid var spændende, og udviklingen af hans forhold til sig selv – hans accept af den han er – og de andre, var også skønt at se.

Det jeg elsker allermest ved Bardugos bøger, er deres uforudsigelighed. Man kan aldrig regne ud hvilken retning Bardugo har tænkt sig at føre historien, og man overraskes ofte af udfaldnene af karakterernes handlinger. De sidste 200 sider og slutningen var klart det bedste ved bogen, og den var virkelig godt udtænkt. Den var trist, men også tilfredsstillende, uden at gå på kompromis med hvad læserne måske ville have ønsket. Den gav mening for historien og i sidste ende også for karakterene, og nu glæder jeg mig bare til at gense Nina i ‘King of Scars’!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s