“City of Ghosts” af Victoria Schwab

De er her.

De holder øje

Cass kan hive Sløret, der deler de levende og de døde, væk.  

Da Cass’ forældre skal være værter på et TV program omkring verdens mest hjemsøgte steder, tager familien til Edinburgh. Her er der krikegårde, slotte og hemmelige passasger, hvor det vrimler med spørgelser.

Men da Cass møder en pige der deler samme “gave”, opdger hun hvor meget hun har at lære om Sløret – og hende selv. Og hun skal lære det hurtigt. Spørgelsesbyen er mere farlig end hun nogensinde kunne have forestillet sig.

(oversat fra den engelske bagsidetekst)


Først vil jeg gerne starte ud med at sige, at jeg synes at ‘City of Ghosts’ var en virkelig sød og (u)hyggelig historie! Den passer rigtig godt til sin målgruppe, især i sproget. Hvis man er ny til at læse længere engelske tekster, og gerne vil læse engelske bøger, er det her en rigtig god opstart. Dens sporg er meget let, og har tilpas detaljer til, at man kan forestille sig det meste, uden at man føler sig bombaderet med informationer eller føler, at man mangler dem.

fullsizeoutput_d22.jpeg

Jeg kunne rigtig godt lide atmosfæren i denne bog. Jeg blev low-key bange for at læse i den om natten, og var nødt til at se mig over skulderen et par gange. Det havde jeg virkelig ikke forventet fra en middle-grade gyser, haha!

Jeg kunne virkelig godt lide den del af den skotske kultur, som denne bog skildrede og også alle de spøgelseshistorier, der blev fortalt i hele bogen. Den var meget autentisk og med kortet forrest i bogen, var det nemt at følge med. Jeg fik nogle gange nogle “Buzzfeed Unsolved” vibes fra forældrene og spøgelseshistorierne, hvilket jeg synes var ret sjovt.

Karaktererne var okay; Jeg var ikke rigtigt knyttet til nogle af dem. Jeg føler lidt, at der var så mange andre ting, der kunne have været udforsket i denne bog. For eksempel Jacobs (spøgelsesvennen) backstory eller mere af Slørets (The Veil) hemmeligheder. Eller måske endda mere info om sidekarakteren, Lara. Det blev teaset på bagsiden, at hun ville spille en rolle i Cass’ rejse, men for mig føltes hun bare som et plot-devise for at få historien til at komme videre. Lidt for praktisk til min smag og nogle gange føltes det bare meget intetsigende, at hun var der. Jeg føler også, at hovedkonflikten blev introduceret lidt sent og blev løst lidt for hurtigt. Der blev også brugt rigtig lang tid på, at Cass skulle forstå hendes kræfter. Dette kunne være et karakterark, der kunne have strukket sig over flere bøger, men det at det hele blev puttet heri, gjorde at det tog fokus væk fra det egentlige plot. Det var ret ærgerligt, for selve idéen bag bogen var ret god.

IMG_1431.JPG

Jeg var virkelig ikke en stor fan af alle Harry Potter referencerne… Nogle her og der er fint. Ligesom hvis nogen iført et Gryffindor tørklæde eller det faktum, at J.K. Rowling skrev sine bøger i en bestemt kaffebar i Edinburgh – helt fint! Men når de bliver smidt ind ved hver given mulighed, bliver det virkelig irriterende, rigtig hurtigt… Bare beskriv huset, i stedet for at fortælle mig: “Det minder mig om huset fra den femte Harry Potter bog”. Jeg spekulerer på, hvad de børn, der ikke har set filmene eller læst bøgerne, føler og ser i deres hoved, når de læser det. Referencerne tog mig ofte ud af historien, og jeg havde det svært at nyde den på grund af det.

Alt i alt var det en fin historie med meget potientiale, og jeg er sikker på, at der i de fremtidige bøger vil komme svar på mine spørgsmål. Jeg manglede bare, at der var en fast retning i denne bog, og den kom ikke rigtig før helt til sidst. Jeg er sikker på at yngre læsere – og Harry Potter fans – vil finde bogen meget spændende, men for mig bliver det ikke til mere end 3 stjerner. Hyggelig bog, meget undreholdende, men ikke udført godt nok til, at den kan få mere end det.


40512862

 

Titel: City of Ghosts
Forfatter: Victoria Schwab
Sprog: Engelsk
Forlag: Scholatic
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 285
Antal stjerner: 3 /5

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s