“The dangerous art of blending in” af Angelo Surmelis

Syttenårige Evan Panos ved ikke, hvor han passer ind. Hans strenge græske mor nægter at se ham som andet end en skuffelse. Hans far er en stille, arbejdsnakomen og undgår enhver form for konflikt. Og hans bedste ven, Henry, er på en eller anden måde blevet distraherende attraktiv i løbet af sommeren.

Træt, isoleret, bange – Evan’s eneste flugt er at tegne i en forladt kirke, der føles lige så ensom, som han føler sig. Og ja, han kyssede en fyr i løbet af sommeren. Men det er hans bedste ven Henry, der nu viser sig at være uimodståelig. Det er Henry, der pludselig synes interesseret i at være mere end venner. Og det er Henry, der får ham til at tro, at han er mere end sin mors hårde ord og skræmmende overgreb får ham til at føle. Men da ting med Henry begynder at blive til noget, eskalrer hans mors misbrug, og Evan må beslutte, hvordan han finder sin stemme i en verden, hvor han har overlevet så længe ved at undgå opmærksomhed for enhver pris.

*oversat fra engelsk fra bogens bagsidetekst*


Den her bog. Oh my God! Jeg købte denne bog for godt et år siden, i den tro at den ville blive en af mine abselut yndlings bøger. And turns out: jeg havde ret! (noget der ikke sker så ofte, lad os være ærlige). Den var klart et coverbuy, fordi WAUW, men også historien tiltrak mig. Det var bare kærlighed ved første blik, og jeg må sige at denne bog ikke skuffede.

Fortællestilen i denne bog var jeg ret vild med. Den er meget enkel og klassisk, men der var så meget mellem linjerne, og meget der blev overladt til læseren at regne ud. Jeg var vild med meget af den indre monolog, der foregik hos Evan, og hans tankegang var meget interessant at følge. Han satte spørgsmålstegn ved meget både sig selv og sine omgivelser, og det var med til at styrke hans bånd med læseren. Det gav også en god karakterudvikling, at vi langsomt lærte mere og mere om Evan og hans familie, og venner. Der blev ikke dumpet en masse information på én gang, men det blev drysset ud igennem hele bogen. Det var heller ikke alt man kunne regne ud ved første øjekast, men når man ser tilbage, er det hele meget tydeligt.

img_0985.png

Der bliver gjort op med mange emner og tabuer i denne bog, og jeg synes de blev behandlet med respekt, mens der også bliver lagt op til diskussion. Volden var meget hæftig og ægte. Det var sådan, jeg fik helt kuldegysninger, når jeg så hvad det var Evans mor udsatte sit eget barn for. Det kom utrolig tæt på, men viste også en side af nogles familieliv, som ikke udforskes i mange YA-bøger. Det var chokerende og uhyggeligt, men også fortalt på sådan en måde, at det føltes som en nødvendighed, at det blev beskrevet på denne måde. Ofte sad jeg med et dilemma hos mig selv om, at hvis jeg havde været i Evans sko, hvad ville jeg så have gjort? Ville jeg have fortalt mine venner om det? Eller holdt det for mig selv i den tro, at det var iorden? På den måde får Surmelis læseren med ind i sin historie, ved netop og lade os sidde og gætte, mens vi også spørger os selv om, hvem vi selv er.

Det var også en anden side af det at komme ud som homoseksuel, der blev skildret i bogen. Jeg føler, at der i de fleste YA-bøger bliver vist en meget overfladisk og puleret udgave af, hvordan det er at komme ud. En idé om, at alle vil acceptere dig, og at dit liv er stortset det samme. Sådan er det måske også i nogle tilfælde, men jeg er sikker på, at der også er nogle, som ikke har det på den måde. Og det var ikke den glamourøse udgave, der blev vist i ‘The Dangerous Art of Blending In’. Her var det derimod den mere mørke side, hvor forældre er utilfredse og skammer sig, venner vender dem ryggen og spørgsmålet om, om det er det værd kører rundt i hovedet på karakteren. Jeg kan selvfølgelig ikke tale på vegne af nogen, men jeg er i den overbevisning, at nogle har haft ligende oplevelser et eller andet sted, og at kunne se det i en bog og vide, man ikke er alene, må være rart. Trods den situation du står i, er der altid en lysere fremtid, og det er dét denne bog giver videre på en meget autentisk måde.

fullsizeoutput_9d5.jpeg

Karaktererne og deres udvikling var noget, jeg synes var meget godt udført. Det var ikke kun hovedpersonerne, der gennemgik en udvikling, men også de mindre karakterer. Det giver et billede af, at Surmelis virkelig har gennemarbejdet historien og har vidst fra start, hvad der var vigtigt for den. Der var også nok konflikter til, at der kunne ske en udvikling, og den føltes meget naturlig. 

‘The Dangerous Art of Blending In’ er en virkelig stærk debut roman, og jeg er sikker på, at hvadend Surmelis beslutter sig for at skrive næste gang, at så må jeg bare have fingrene i det! En virkelig fantastisk historie, der vil få dig til at grine, græde, tabe kæben i chok og give dig “all the cringe” (men på den gode måde). Det er en bog jeg vil huske i lang tid, og en bog jeg ikke kan anbefale nok!


32797600
Titel: The Dangerous Art of Blending In.
Forfatter: Angelo Surmelis
Trigger warning: homofobi, stærk vold
Forlag: Balzer + Bray
Udgivelse: 2018
Antal sider: 336
Antal stjerner: 5/5

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s