“Tryllebinder” af Sebastien de Castell

OBS! Dette er tredje bog i serien og der kan derfor forekomme spoilers fra de foregående to bøger!

Kellens liv som lovløs spellslinger går alt andet end godt. På flugt fra magere og dusørjægere ender han i landet Gitabria, der er kendt for sine fantastiske opfindelser. Det viser sig, at landets største opfinder har skabt en utrolig mekanisk fugl, der har tiltrukket spioner fra hele kontinentet. Spioner, der vil gøre hvad som helst for at få fingre i den. Men fuglen rummer en endnu mørkere hemmelighed – en der kan starte en krig – med mindre Kellen og hans følge kan afsløre den først. Tryllebinder er tredje bog i fantasyserien Spellslinger. En serie med magi, bedrag og heltemod – og en ondskabsfuld, talende egernkat.


Sidste år forelskede jeg mig i humoren og magisystemet, der er at finde i Spellslinger-serien og nu er den tredje bog endelig udkommet! Så selvfølgelig måtte jeg læse videre og se hvad Sebastien de Castell havde planlagt for sine karakterer denne gang.

fullsizeoutput_e9f.jpeg

For mig var denne bog en smule skuffende. Ligesom med bog 2, Sorteskyggen, synes jeg det føltes mere som et mellemled til en større historie, fremfor en fortsættelse. Den ligger op til noget som vil komme i fremtiden, mens der er nogle sideplot. Jeg synes de var meget ens til det vi læste om i 2’eren, og var derfor ikke så inversteret i historien denne gang. Bogen er også skrevet ud fra den samme opbygning som de tidligere bøger, og det kunne mærkes. Derfor føltes handlingen en smule stiv i stedet for flydende. Det var nærmere en kædereaktion, i stedet for en flod – hvis det giver mening. Den manglede lidt frihed, og der var ikke meget andet end at vi skulle fra A til B.

Jeg synes også at plottet mindede for meget om det vi læste om i 2’eren, og der kom ikke rigtig noget nyt. Det er også ret lang tid siden, at jeg læste 2’eren og der var helt klart en del jeg havde glemt, bla. den vind-ånd han har i øjet (??) og der bliver ikke samlet op på det. Vi bliver ikke genintroduceret til historien, eller det der er sket tidligere, og det manglede jeg. Lige en paragraf hvor vi lige samlede op, ville have været rart, for jeg ved stadig ikke hvor den vind-ånd kom fra… and I didn’t look it up, sooo… jeg lever i forvirring lidt endnu, haha!

fullsizeoutput_ea0.jpeg

Det jeg bedst kan lide ved denne serie, er, som sagt, dens magisystem. Jeg elsker hvordan der er givet præcis nok detaljer til, at man kan danne sig et billede af hvad, der foregår, mens der stadig også er noget overladt til fantasien. Med dens skrivestil, tillægger man selv så meget action som man mener er passende, og det er virkelig fedt! Selvfølgelig er jeg også vild med skrivestilen generelt. Jeg elsker den måde Castell inddrager humor, især i sine dialoger, men også i Kellens tankegang. Det er altid underholdende og man ved aldrig hvilket come-back, der kommer fra en anden karakter. På den måde er dynamikken blandt karaktererne også vildt fantastisk, og noget der bliver ved med at udvikle sig fra bog til bog.

Der er vildt meget kemi imellem alle karaktererne; især Kellen og Ferius. Deres forhold er godt udarbejdet, og jeg nyder at være i deres selskab. Jeg var dog ikke så vild med denne bogs love-intereset… og jeg synes Kellen er ved at være lidt af en player! Han kan bare ikke holde sig til én pige, haha! Jeg synes hun var lidt for anmasende og hun havde ikke den største rolle i forhold til den Seneira spillede i 2’eren (plus jeg kunne bedre lide hende såå… #keneira4ever).

fullsizeoutput_e9d

Slutningen blev meget upspeadet for min smag. Det er her alle hemmeligheder kommer på bordet og fremlagt for læseren, ligesom det også blev i de to tidligere bøger. Jeg synes det er ærgerligt, at det er blevet gjort på denne måde. Det er ligesom når en skurk i en tegnefilm gennemgår sin onde plan for sit nemisis, i den tro de ikke vil blive besejret. Det var bare en dialog hvor Kellen lagde ordene i munden på skurken, som for at sige “han vidste det hele tiden *chok*!”. Det dræbte spændingen og jeg blev ret ligeglad med hvordan den ville ende, fordi man godt lidt vidste, at skurken nu nok ikke ville vinde.

Denne gang var der også ret mange steder, hvor jeg synes, der kunne have været mere… ja, jeg ved ikke hvad helt præcist. Jeg manglede et eller andet, og det gjorde også at jeg sad med en lidt “nå”-følelse da jeg var færdig med bogen. Derfor ender jeg med at give bogen 3 ud af 5 stjerner, men jeg tror nu alligevel, at jeg kommer til at læse videre i serien, pga. karaktererne.


https://imgcdn.saxo.com/_9788702236736/0x500

Titel: Tryllebinder
Original titel: Charmcaster
Serie: Spellslinger (nr. 3)
Forfatter: Sebastien de Castell
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 2019
Antal sider: 329
Antal stjerner: 3/5

*bogen var et anmeldereksemplar fra forlaget*

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s